23948sdkhjf

Digitalservicebog vælger SKAD som partner

Aftalen skal sikre, at samtlige medlemsvirksomheder i SKAD får adgang til bilers digitale servicebøger.

BILREPARATION Fremgang, udvikling og visioner er nøgleord hos både virksomheden Digitalservicebog og brancheforeningen for lak- og karrosseri, SKAD, og derfor har parterne fundet sammen i et tættere samarbejde fremover.

Digitalservicebog er et åbent modsvar til mærkerelevante servicebøger, som med fordel anvendes både af den frie branche såvel som mærkeforhandlere. Derfor er samarbejde et yderligere skridt mod at sikre en progressiv udvidelse af anvenderkredsen.

- I brancheorganisationen SKAD har vi i mange år arbejdet med nye teknologier, herunder digitalisering i biler, hvilket er yderst relevant for autoskadebranchen. At indgå en aftale som denne med Digitalservicebog har mange fordele for vores medlemmer, udtaler Thomas Krebs, direktør i SKAD.

Aftalen skal således sikre, at samtlige af SKAD’s medlemsvirksomheder får mulighed for at få adgang til Digitalservicebog, der er den største udbyder af online serviceregistreringer, især i forbindelse med skader, som SKAD’s medlemmer er eksperter i at håndtere.

Styrker bånd begge veje

Også Digitalservicebog ser store muligheder ved, i fællesskab, at kunne udnytte styrkerne i begge lejre.

- Gennem samarbejde med SKAD får vi også mulighed for at blive videreudviklet. For at understrege vigtigheden af denne aftale, har vi også valgt at blive SKAD Venskabsmedlem i Guld, hvilket styrker båndene mellem os, udtaler Bjarne Ellevang, Landechef hos Digitalservicebog.

Adgang til international vækst

Samarbejdet vil også give Digitalservicebog adgang til AIRC International lande, hvilket betyder at der er mulighed for international vækst.

- Vores system er udviklet, så det nemt kan bruges i andre lande, siger direktør i Digitalservicebog, Martin Jensen.

Det svenske AIRC-medlem, bilforhandlerorganisationen SFVF, tegnede for nylig aftale med Digitalservicebog. Det beviser ifølge Bjarne Ellevang, at interessen er til stede for at anvende denne digitale platform til registrering af servicedata, kilometertal og andre tekniske forhold.

Udbredelse af Digitalservicebog til Norge og Finland er på vej. Der udvikles desuden på fuldt tryk systemer til Holland, Irland og Storbritannien, som ligeledes har medlemmer i AIRC International.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093