23948sdkhjf

Autoplus i samarbejde med Digitalservicebog

Stort set samtlige kæder og grossister er efterhånden med hos den digitale udbyder, der netop har indgået en landsaftale mere.

DIGITALT Fremtiden er digital, og med samarbejdsaftalen med Digitalservicebog tager Autoplus endnu et skridt mod digitaliseringen i bilbranchen for at eliminere fusk med kilometertal, forsvundne og manipulerede servicebøger til gavn for både kunder, bilejere og værksteder. Samtidig sikrer Autoplus sine cirka 150 medlemmer en god og fremtidssikret løsning.

Alle værksteder kan fremover bestille adgang eller få mere information om Digitalservicebog direkte hos en af de 44 Auto-G afdelinger, eller hos deres Auto-G/Autoplus konsulent.

Hos Autoplus glæder man sig over, at værkstederne fremover kan forenkle processen ved serviceregistrering, og nøjes med at bruge et system til samtlige bilmærker. Digitale servicebøger kan gøre det tryggere for alle ejere af biler at få udført service, da alle, via systemet, kan få adgang til et køretøjs servicehistorik via hjemmesiden digitalservicebog.dk i Danmark.

- Flere landsaftaler er på vej både i Danmark og Sverige, Vores system i Danmark er udviklet, så det nemt kan bruges i andre lande. I Sverige og Norge får vi adgang til bilens grunddata, mærke, model, stelnummer og nummerplade ligesom i Danmark, så i disse to lande er det stort set samme løsning, siger Martin Jensen fra Digital Servicebog. Således er også udbredelse til Norge og Finland på vej. Der udvikles desuden på fuldt tryk systemer til Holland, Irland og Storbritannien. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094