23948sdkhjf

Dansk rådgiver i Irland

Jens Sørensen på særopgave hos Irlands største grossist.

UDLANDET Den danske auto-rådgiver fra The Wide View, Jens Sørensen, har en klar præference for Irland. Blandt andet på grund af folkets store åbenhed og ligefremhed. Oveni dette har Jens Sørensen en fortid som bestyrelsesformand for Hella i Irland gennem syv år.

I dag tilhører "det gamle Hella Irland" grossist- og distributionskæmpen, LKQ, som i dag betragtes som den allerstørste aktør inden for udstyrs- og grossistverdenen. Jens Sørensen oplevede dog ikke denne forandring, idet han forlod Hella koncernen inden dette ejerskifte blev effektueret. Siden hans Hella-tid er en del af Hellas europæiske salgsselskaber generelt blevet reduceret.

- Igennem et af mine internationale netværk lærte jeg indehaveren af J+S i Dublin at kende, Alan Gaynor, hvilket sidenhen førte til flere fælles møder, som altså nu formaliseres, fortæller Jens Sørensen.

- Der er store muligheder for J+S. Alan er meget energisk og har et dynamisk team i ryggen. J+S er familieejet og har i dag små 200 medarbejdere. Omsætningen repræsenterer et højt trecifret millionbeløb, hvilket selskabet ønsker at booste yderligere over de kommende tre år, tilføjer han.

Nyere bilpark

- Igennem mine mange år i Irland har jeg et indgående kendskab til landet og markedet. Bilparken er lidt nyere end den danske, til gengæld med en meget stor og interessant model spredning. Jeg kender ligeledes samtlige aktører i markedet. Derfor er det dejligt, at jeg nu kan støtte selskabet med råd og vejledning, udtaler Jens Sørensen og tifløjer:

- J+S står særdeles stærkt, alligevel arbejdes der med en aggressiv vækstplan, herunder en flerstrenget handelsplatform. Dette kombineret med et langt bredere produkt program, herunder tilførsel af flere kendte OE brands. Sideløbende strømlines og udbygges der på hele lager- og logistikdelen, ligesom "intelligent indkøb" står på dagsordenen.

Jens Sørensen forventer at hans store internationale netværk også vil kunne hjælpe J+S videre frem, hvilket også er det Alan Gaynor forventer sig mest af.

Andet hjemland

- J+S står ikke for "Jens Sørensen", men jeg håber at jeg vil blive husket - lidt ad den vej - via det jeg forhåbentlig får tilført selskabet i mit andet hjemland, bemærker Jens Sørensen.

J&S Automotive blev stiftet i 1977 og opererede under navnet J&S Autoparts frem til 2008.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.088