23948sdkhjf

Fuld fart på Autospecialisten

Fra opstart af eget værksted til specialist med succes på kun to år på Aalborg-værksted.

AUTOVÆRKSTED Den 23. juli 2014 stiftede Jan Storgaard virksomheden Autospecialisten Aalborg.

Han havde længe ønsket sig at blive selvstændig, at starte egen virksomhed og dermed få ansvar for egen indtjening og samt muligheden for at prioritere sin egen arbejdstid. Han besluttede sig derfor for at starte sit eget autoværksted.

Jan Storgaard satte ikke høje mål fra starten af, han ville blot tjene til huslejen og få driften af værkstedet til at løbe rundt. Han ville ikke ud og stifte gæld for at starte op, og tog derfor "små skridt" og startede med få kunder og havde sideløbende weekend- og natarbejde i en anden branche samtidig med at han startede værkstedet op, fortæller Hella Service Partner.

Det var dog svært at tiltrække kunderne, og det gik stille med indtjeningen, på trods af at han forsøgte sig med lokal annoncering med mere. Så da Jan Storgaard fik tilbuddet om at blive en del af Hella Service Partner og således træde ind i kæden af frie værksteder og dermed deltage i fællesskabet, få hjælp til markedsføring, redskaber til at lette den daglige drift og ikke mindst rentable rabatter, takkede han ja med det samme.

Gule skilte op

Inden længe kunne han begynde at sætte de gule skilte med hans nye logo op, og han fik hurtigt hjælp til at komme i gang med lokal annoncering og markedsføring for at tiltrække kunder og skabe øget fokus på værkstedet.

Herefter gik det stærkt: Kundekredsen voksede hurtigt, og inden længe måtte Jan Storgaard opsige sit weekend- og natarbejde for at hellige sig driften af værkstedet.

Jan Storgaard kunne mærke den positive effekt af at have en kæde med et kendt logo i ryggen og følte, at det gav ham en "blåstempling" over for kunderne, der pludselig viste større tillid til samt interesse for hans værksted.

I dag er det to et halvt år siden, at Jan Storgaard meldte sit autoværksted Autospecialisten Aalborg ind i Hella Service Partner konceptet, og det fortryder han på ingen måde.

I december 2016 flyttede værkstedet i nye større og mere centralt beliggende lokaler, og der er ingen tvivl om at kunderne flyttede med.

En del af familien

- Jeg kan varmt anbefale, at man - når man starter eget værksted - samtidig træder ind i en værkstedskæde som Hella Service Partner. Jeg har oplevet en stor del frihed i forbindelse med driften af mit værksted, får råd, vejledning og hjælp, så snart jeg kontakter konsulenten eller kædekontoret, og jeg kan drage fordel af kædens markedsføring på det danske marked, samtidig med at jeg får hjælp til profilering og udvikling af mit værksted i det tempo jeg selv ønsker det, udtaler han om at være blevet en del af "Hella Service Partner - familien".

- Jeg har på ganske kort tid med Hella Service Partner i ryggen udviklet mit værksted så meget, at jeg måtte flytte til større lokaler, opsige mit weekendarbejde og med glæde kan konstatere at have opbygget en så stor tilbagevendende kundekreds, at jeg altid har rigeligt at lave. Jeg fortryder på ingen måde, at jeg valgte at få en kæde i ryggen og blive del en af Hella Service Partner, siger 40-årige Jan Storgaard.

Han blev uddannet mekaniker i 1998 hos Per Buus’ Autoværksted i Ullits ved Farsø og har i en årrække arbejdet som mekaniker og pladesmed i det nordjyske.

Succeshistorier

- Hos Hella Service Partner er vi glade for succeshistorier som Jan Storgaards, og det er netop det vi står for: At hjælpe, rådgive, uddanne og støtte værkstederne til udvikling og vækst. Vi gør alt for at følge med udviklingen og sikre vores fremtidige position i markedet og samtidig sikre vores medlemmer værktøjer der er fremtidssikrede. Vi har blandt andet netop lanceret muligheden for online bookning af service og andre værkstedsbesøg 24 timer i døgnet samt muligheden for som Hella Service Partner værksted at drive egen webshop med autotilbehør, fortæller kædechef Jess Bjørk May.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11