23948sdkhjf

Tidligere eBay-direktør overtager bilsites

Motor-magasinets moderselskab, Nordjyske Medier, sælger ud af sin digitale forretning.

KLIK Den tidligere direktør for eBays motordivision med Bilinfo/Bilbasen/DBA, samt tidligere medlem af Autobutlers bestyrelse og direktør for Bazoom med bilgalleri.dk, Kenneth Andersen, overtager en række autobranche- og bil-forbrugerrelaterede digitale forretninger fra Nordjyske Medier, hvor han samtidig stopper som direktør for den digitale forretningsudvikling.

I alt overtager Kenneth Andersen 46 sites og seks apps, herunder Bazoom-gallerierne med Bilgalleri.dk, Bilhandel.dk, Mc-app.dk og Tjekbil.dk, som er downloaded over 80.000 gange. Hertil også Admill, der er forbrugerrettede sammenligningstjenester, samt HandyHand, der er Danmarks største deleøkonomi-tjeneste inden for formidling af opgaver mellem private.

Aktiviteterne overføres til et nyt selskab, Heymate ApS. Bazoom havde tidligere Kenneth Andersen i ejerkredsen sammen med stifteren af Benjamin Media med Bilmagasinet, Johnny Laursen, der i dag ejer Ferrari- og Maserati-importøren i Danmark, Formula Automotive og det tilhørende succesfulde motorsportsteam, Formula Racing.

- Vi overtager nogle forretningsområder, som er i høj vækst og udviser et stort potentiale. Jeg glæder mig virkelig til sammen med teamet i Aarhus på 10 medarbejdere, som fortsætter, at hellige mig arbejdet med, at vi får sat yderligere tryk på kedlerne, siger Kenneth Andersen om købet.

Samlet har porteføljen over 1,4 millioner unikke brugere og 20 millioner sidevisninger om måneden. Heymate ApS overtager formelt aktiviteterne per 31. december i år, og parterne er enige om ikke at oplyse salgsprisen. Især Bilhandel.dk og tjek-laan.dk er velsmurte klikmaskiner.

Nordjyske Medier er den næstældste medievirksomhed i Danmark og står bag en lang række udgivelser, blandt andet Nordjyske Stiftstidende, en lang række ugeaviser samt digitale og printbaserede fagmedier i hele Norden - herunder blandt andet Motor-magasinet. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.188