23948sdkhjf

Det var i oktober at ...

Året der gik i autobranchen - Husker du, hvad vi skrev i Motor-magasinet?

DEN NYE REPARATIONSGRÆNSE blev offentliggjort. Folketinget vedtog, at værkstederne kan reparere biler for 75 procent mod tidligere 65 procent. Værkstedsbranchen var utilfreds med, at den nye grænse ikke træder i kraft med det samme. En opgørelse fra Håndværksrådet, som det hed den gang, viste, at den nye højere grænse i nogle tilfælde udhules af de nye lavere bilpriser.

AD DANMARK MELDTE

ud, at det thansen-ejede selskab var klar til at lancere en ny værkstedskæde; navnet blev CarSpot.

DER VAR OPTIMISTISK ÅRSMØDE i Dansk Bilbrancheråd - "se bare på bilerne, der holder her ude foran," som formanden sagde i sin tale. Der blev dog udtrykt uro over medlemskabet af Håndværksrådet.

BILSALGET FALDT MED 22 procent. Den nye registreringsafgift var under forhandling i Folketinget - rygtet varslede lavere afgifter, så bilslaget gik om ikke i stå, men det faldt markant.

FINALEFELTET TIL ÅRETS BIL i Danmark med seks biler var klart; blandt dem mini-SUV’en Seat Arona. I en leder påviste Motor-magasinets chefredaktør en række ulemper ved denne biltype, blandt andet forbrug og aktive køreegenskaber.

FRANK JENSEN, OVERBORGMESTER i København, meldte ud, at han ville forbyde nye dieselbiler i det indre København. Hans forslag mødte undren blandt eksperter.

SOM ET APROPOS TIL forårets debat om hvornår dæk bør skiftes ud - ved 3,0 eller ved 1,6 mm - lancerede Michelin, der startede debatten, det første dæk, der skulle kunne opfylde fabrikkens egen målsætning.

AT VI DISKUTEREDE hvornår de førerløse biler og busser ville komme? En rapport PA Consulting Group vurderede, at der er meget lange udsigter - faktisk skal vi frem til 2037 inden den slags bliver almindeligt.

DER VAR MESSE i Roskilde - denne gang med titlen au2messen afholdt af grossisten au2parts. Direktør Niels H. Skak erklærede efter, at der er delt burgere ud til den store guldmedalje, at det var endnu et par succesfulde dage med kunderne.

BILFORHANDLER HENRIK LARSEN har solgt sine forretninger; i et Topchef-i-tale-interview med Motor-magasinet efterlyser han blandt andet bilbranchens eget finansierings-institut.

DER ER VITTERLIGT PENGE i sportsvogne, viser en rundspørge blandt de bilimportører, der har biler med kaleche på programmet. I særklasse størst salg har Mazda med MX-5. Nummer to og tre er Audi og Mini.

VOLKSWAGEN-IMPORTØR SEMLER melder ud, at alle forhandlere skal have deres kontrakter fornyet i 2018.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111