Nye regler om pisk og gulerod giver praktikkaos
Af Kim Lesanner
UDDANNELSE Hvor mange lærlinge skal en virksomhed i autobranchen have for at undgå en regning og i stedet modtage tilskud for sin uddannelsesindsats? Det er der ingen, der ved, for de endelige tal kommer først til april, lyder kritikken fra SMVdanmark, det tidligere Håndværksrådet.
Kritikken modgås delvis af undervisningsminister Merete Riisager (LA), der til Motor-magasinet udtaler, at hun godt forstår, at virksomhederne efterspørger information om den nye praktikpladsmodel.
- Derfor udsender vi en pjece til alle berørte virksomheder lige efter nytår. Formålet er at få skabt de praktikpladser, der giver de unge mod på en erhvervsuddannelse og sikrer faglært arbejdskraft til fremtiden. Modellens grundtanke er jo flere praktikpladser, desto større belønning, siger Merete Riisager.
Klodset indfasning
Første januar trådte det nye praktikpladsafhængige Arbejdsgiverbetalte Uddannelsesbidrag, AUB, i kraft som et led i trepartsaftalen mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter, og målet er at få flere unge til at blive faglærte.
Dorte Kulle, uddannelsespolitisk chefkonsulent i SMVdanmark, finder de nye regler mangelfulde.
- Lad det være sagt med det samme: Det er helt fair, at man som virksomhed bidrager til uddannelsen af den faglærte arbejdskraft, man får brug for. Enten ved selv at uddanne lærlinge eller ved at bidrage til de virksomheder, der påtager sig et uddannelsesansvar. Men indfasningen af det nye AUB-system forekommer meget klodset, mener Dorte Kulle.
Tal er for gamle
De nye regler indebærer, at virksomhederne skal have et vist antal lærlinge i forhold til faglærte for at undgå at indbetale et merbidrag til ordningen. Der er bare stadig ingen, der ved, hvor mange lærlinge der er nok, anfører håndværksfagenes organisation.
- I SMVdanmark har vi fulgt sagen med stadig større undren, for hele forløbet har været præget af forsinkelser, siger Dorte Kulle.
Hun forklarer, at AUB, der er en statslig enhed under ATP, vil melde nogle såkaldte aggregerede tal ud her i starten af januar, som man kan bruge til at udregne det antal lærlinge, man skal have i sin virksomhed per ansat faglært.
- Tallene er dog udregnet på baggrund af forældede virksomhedsdata fra 2016. Det ’rigtige’ antal lærlinge kan virksomhederne først se i deres forskudsopgørelse, som kommer i april 2018.
- Alle er efterhånden klar over, at vi kommer til at mangle faglærte. Derfor synes vi principielt, det er rigtig fint, at regeringen har valgt at bruge et millionbeløb på at skabe en AUB-ordning, der belønner virksomheder med lærlinge. Men ordningen er blevet absurd kompliceret og belønner kun dem, der tager endnu flere elever, end de har gjort de seneste tre år. Og altså ikke dem, der allerede har mange lærlinge og allerede tager deres del af ansvaret for at uddanne fremtidens faglærte, siger Dorte Kulle.
Bliver kimet ned
SMVdanmark, som repræsenterer 18.000 små og mellemstore virksomheder, er siden før jul blevet kimet ned af frustrerede medlemmer. De vil vide, hvor mange lærlinge de skal have, og hvornår de får noget at vide.
- Det giver ingen mening at påbyde virksomhederne at overholde regler, før disse er fastlagt, og der er kommet information ud om dem. Det er tvært imod i strid med god lovgivningsskik. Det eneste rimelige ville være, at man stopper den mislykkede nytårsquiz nu og udskyder ikrafttrædelsen, til reglerne er på plads, siger Dorte Kulle. Hun tilføjer, at SMVDanmark stadig efterlyser den tidligere ordning, der gav virksomhederne op til 70.000 kroner per elev.
