23948sdkhjf

Eftermarkedet halter bagud

Bilhandlen steg i 2017, mens eftermarkedet haltede bagefter, ja, der er ligefrem fald i årets tre første kvartaler, viser en analyse fra Bilbranchen DI. fra Bilbranchen DI.

TAL 2017 var et blandet år for den danske autobranche. Det viser de seneste tal fra Bilbranchen DI’s analyse, Blitz. Den viser at bilhandelsomsætningen steg med cirka 3,7 mia. kr. fra 2016 til 2017 i de tre første kvartaler i forhold til samme periode sidste år. Det er primært ’engros-’ og ’detailhandel med personbiler, varebiler og minibusser,’ der bidrog til stigningen. Disse to brancheområder bidrog således med i alt 3,2 mia. kr. af de i alt 3,7 mia. som bilhandelsomsætningen steg med.

Nedgang på 0,7 procent
På eftermarkedet er udviklingen ikke nær så positiv. Her er samlet set en marginal procentvis ændring på -0,7 procent i årets første tre kvartaler i forhold til samme periode i 2016. Det er primært engros- og detailhandel med reservedele og tilbehør til motorkøretøjer, der falder markant med henholdsvis 268 mio. kr. og 59 mio. kr. i forhold til samme periode 2016.

Omsætningen for engros- og detailhandel med reservedele og tilbehør til motorkøretøjer lander dermed på henholdsvis ca. 8 mia. kr. og 1,7 mia. kr. for de første tre kvartaler af 2017.

Dog bidrog autoværksteder med en stigning i årets første tre kvartaler på i alt 1,9 procent eller 179 mio. kr. i forhold til samme periode i 2016. Dette gør, at eftermarkedet samlet set er faldet 157 mio. kr. i de første ni måneder i 2017 i forhold til samme ni måneder i 2016.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.114