23948sdkhjf

Regneark skal modvirke lærlinge-bøder

SMVdanmark har lavet en såkaldt praktikplads-beregner, hvor virksomheder kan se, om de skal tage lærlinge for at undgå strafafgift.

ARBEJDSKRAFT Der er brug for lærlinge, og derfor blev den nye AUB-ordning, om Arbejdsgiverne Uddannelsesbidrag, indført 1. januar. Men mange virksomheder ved ikke, hvor mange lærlinge de skal have i år for at undgå merbetaling til praktikplads-AUB. Derfor har SMVdanmark lavet en enkel og brugervenlig praktikpladsberegner, så virksomheder har mulighed for selv at regne ud, om de skal tage flere lærlinge for at undgå en merbetaling. Link til regnearket findes på smvdanmark.dk og motormagasinet.dk.

Logikken i de nye AUB-regler er, at virksomheder skal have et vist antal lærlinge i forhold til antal faglærte i virksomheden. Har en virksomhed for få lærlinge, skal den bidrage økonomisk til de virksomheder, der har lærlinge.

- Desværre er AUB endnu ikke klar med beregningerne, og det kan jo undre, fordi ordningen trådte i kraft allerede den 1. januar. Derfor har vi i SMVdanmark lavet en beregner, der kan bruges af alle vores medlemmer. ’Praktikplads-AUB-beregneren’ er ment som et hjælpeværktøj, hvor man kan skabe sig et overblik over, hvor meget man eventuelt skal betale i praktikplads-AUB, siger uddannelsespolitisk chefkonsulent Dorte Kulle.

Beregneren viser nogenlunde, hvad man skal betale. Har man elever, er det ikke sikkert, man skal betale noget. Derudover er der indført en generel AUB-rabat på 295 kroner per medarbejder, og det kan man efterfølgende trække fra i det store AUB regnskab, der også inkluderer virksomhedens almindelige AUB.

SMVdanmark arbejderi øvrigt for, at politikere og myndigheder udskyder ordningen, til AUB har haft tid nok til at lave beregninger til virksomhederne.

- Som det er nu, får virksomhederne ikke besked før til april om hvor mange lærlinge, de skulle have haft pr. 1. januar, og de vilkår er ikke i orden. Man bør give virksomhederne mulighed for at følge anvisningerne og give dem tid til at ansætte en lærling. Derfor foreslår vi i SMVdanmark, at ordningen udsættes til 1. juli, siger Dorte Kulle.

Regnearket kan udfyldes HER

Se spørgsmål og svar om AUB HER

Artiklen er en del af temaet Fremtidens Mekaniker.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.201