23948sdkhjf

VW overhalet som verdens største

Den tyske koncern måtte se sig slået i 2017, når det kommer til produktionen af personbiler.

MARKEDSANDEL Tal kan være taknemmelige, det ved de fleste, men ikke desto mindre foregår der hver måned og hvert år en kamp mellem verdens største bilproducenter om at kunne kalde sig verdens største. 

I de senere år er det en titel, der i forhold til personbiler har hoppet frem og tilbage mellem Volkswagen Group og Toyota, men nu melder en tredje spiller sig, nemlig Renault, Nissan og Mitsubishi. Hvis man lægger salget af samtlige personebiler for 2017 sammen fra de tre mærker i organisationen, så runder man 10,61 millioner biler, skriver Automotive News. 

Ser man på samme tal for den store, tyske VW-familie, så lander det samlede produktionstal på 10,53 millioner. Japanske Toyota lander sammenlagt på en tredjeplads med 10,2 millioner biler.

Stordriftsfordele eller ej

At kæmpe sig helt frem i bilproduktionen har været et globalt mål for både Renault-Nissans CEO, Carlos Ghosn, og virksomheden egentlig strategi i forhold til opkøbet af Mitsubishi i 2016.

Samme stordriftsfordele forsøger Toyota at opnå med et stadig tættere samarbejde med Mazda Motor og Suzuki Motor, blandt andet i forhold til udviklingen af fremtidens drivmidler.

Ikke alle følger du i sammenlægningssporet. Bedste nyere eksempel er General Motors, der som bekendt solgte Opel/ Vauxhall til PSA Group. Siden har GM fremlagt en overskudsgrad på 6,8 procent, mens Nissan som eksempel svingede sig op på 4,3 procent. 

Dansk dominans

Vender man blikket hjem til Danmark, så er magtforholdet dog et andet. Hvis man ser på 2017-tallene, lander VW-familiens salg på 55.375 biler. Tilsvarende ender Renault, Nissan og Mitsubishi samlet set på 26.217, mens Toyota endte på 16.758 indregistrerede biler. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.235