3

Billeder

Ja, bilen kan godt overleve selv meget mudrede og sønderjyske skovveje. Men hvis vi var kørt endnu længere ud på landet, end hvor det her foto er taget, så var det nok blevet svært med tohjulstræk.

Af Henrik Nordstrøm Mortensen 14. februar 2018 15:00

LOOKALIKE Foran mig kører en ældre Jeep Cherokee. Jeg ved, at den IKKE vil sidde fast, men jeg ved også, at føreren, der er min svigerfar, har grumme planer for at bringe min BMW X1 ud i stadig mere mudret og ufremkommeligt terræn på den sønderjyske skovvej, vi drøner ud ad. BMW’en var ved turens start såkaldt Alpine White - nu har kaskader af jord og mudder efterhånden ’lakeret’ store dele af bilen, så den langt fra er det, den normalt kommer til at være: en udpræget bybil.

Svigerfar foran i Jeep’en har firehjulstræk, der på intet tidspunkt ser ud til at svigte ham. Jeg kører omvendt med det såkaldte sDrive, der kun betyder træk på forakslen. Det kan mærkes i rattet og i mine håndflader. Jeg er ikke på den måde nervøs for, at de 400 Nm og 190 dieselheste svigter for mig, men alligevel ved jeg godt, at hvis vi fortsætter længere ind på det meget våde skovområde, så bliver det nok ikke ved med at gå.

Til sidst stopper Jeep Cherokee’en op. Ikke fordi den nu har givet op, men fordi et væltet træ har spæret skovvejen. Reddet, for nu.

For mange fejl
Godt, så bilen kan overleve med træk på kun to hjul, som er standardopsætningen på X1’eren, der efterhånden er halvanden år gammel. Kabinen, der hos størstedelen af de i alt 873 danske bilkøbere i 2017, nok aldrig vil komme til at møde mudder eller decideret beskidte sko, virker gammel.

Man behøver egentlig blot at opholde sig kort tid i eksempelvis en Volvo XC40 eller en Mercedes-Benz GLA for at få indtrykket af, at BMW virker sådan lidt gammeldags. BMW X1 fås fra 400.195 kroner, GLA starter ved 390.700 kroner og Volvo’en lander på ca. 455.000 kroner. Okay, så den nyeste i klassen er dyrest, hvilket måske giver mening. Hvorfor nævner du ikke Q3, tænker du måske? I min optik er det den grimmeste bil i Audis nuværende vognpakke, så den kunne jeg personligt ikke falde for. Den nye X2 er lige blevet præsenteret, og den ser ikke overraskende mere frisk ud. Jeg kan sagtens retfærdiggøre X1 med hensyn til forbruget. Den er opgivet til 22,2 km/literen, men den går omkring 18, når man tæller motorvej, landevej og den mudrede skovsti med.

Omvendt forstår jeg ikke, at eksempelvis navigation skal koste 22.460 kroner. Hvad der også ville bekymre mig en smule som køber eller leaser af X1 er det såkaldte Driving Assistant Plus-system. Den bringer vognbane-vogter, adaptiv fartpilot og fjernlys-assistent til bilen. Men især den adaptive fartpilot svigtede flere gange i løbet af min tur mellem København og Sønderjylland. Og det skete ikke kun mens, at regnen piskede ned, men også i roligt vejr. Det samme gjaldt det automatiske system til op- og nedblænding af lys. Det spillede på ingen måde.

Ergo, ville jeg føle mig taget ved næsen, hvis jeg ved at give 23.827 kroner oplevede så mange fejl på så kort tid.

Fravalget
Alt i alt afslører mine små 700 kilometer i BMW X1’eren, at bilen har flere grundlæggende problemer. Den er ganske enkelt for dyr i forhold til de fejl, jeg oplevede på min vej. Retfærdigvis kan der være tale om en fejlkalibrering af bilens fartpilot, men ikke desto mindre skal det bare virke i den her prisklasse.

Forbruget er godt gået, og det samme må siges om komfortniveauet.

Bilen styrer hertil skarpt og kører næsten, kun næsten, som en 3-serie. X1’erens tyngdepunkt er dog højere, hvilket får den til at gynge mere. Men det gør nok ikke så meget, når den i 90 procent af tiden for de fleste nok skal være bybil eller måske motorvejscruiser. Her gør BMW X1 det rigtig godt.