23948sdkhjf

Værksted med trykflasker nedbrænder

Værkstedet Esbjerg PitStop brændte fredag aften. Værkstedsbranden knuste en livsdrøm for syriske Gangin Hussein.

ULYKKE Brandfolk arbejdede fredag aften på at slukke en brand i et autoværksted på Stenhuggervej i Esbjerg, oplyser vagtchef Erik Lindholdt, Syd- og Sønderjyllands Politi.

Der er endnu ikke oplysninger om brandårsagen.

Hele bygningen var omspændt af flammer, og beboere i området og andre blev advaret om at holde sig på afstand, fordi der var trykflasker på værkstedet, som kunne eksplodere.

- Der er trykflasker med blandt andet gas på værkstedet, og brandfolkene kan ikke komme ind og køle dem ned. Derfor er der risiko for, at de kan eksplodere, sagde vagtchefen tidligere fredag.

Først på aftenen kunne brandvæsnet meddele, at ilden var under kontrol.

Endnu havde brandfolkene dog ikke fået adgang til trykflaskerne, det vil først ske senere fredag aften.

- Derfor opretholder vi afspærringen omkring brandstedet, sagde Erik Lindholdt ved 20-tiden.

Klokken 21 kunne politiet meddele, at branden var slukket. Værkstedet ligger i et industriområde, og der er ikke beboelse i området. Brandfolkene har koncentreret deres indsats om at hindre ilden i at sprede sig.

Politiet opfordrer folk til at holde sig uden for det afspærrede område og i øvrigt respektere politiets anvisninger. Ifølge vagtchefen står værkstedsbygningen ikke til at redde. Derfor vil der fredag aften ske en såkaldt kontrolleret nedbrænding.

Værkstedsbrand knuste en livsdrøm

Værkstedsbrand knuste en livsdrøm, skriver Jydske Vestkysten og beretter om syriske Gangin Hussein, som fredag aften den 9. februar mistede sit autoværksted i Sædding, Esbjerg PitStop, til meterhøje flammer.

Han føler sig knust og ved ikke, hvordan han skal komme videre med bilreparationer og papirarbejde.

Han kom til Danmark fra Syrien i august 2014 og skulle først lære dansk og arbejde med biler i Danmark, før han kunne købe et autoværksted her. Gangin Hussein og hans fætter fra Grindsted købte det i august sidste år.

- Vi havde en bil inde, som skulle svejses, men det var allerede klokken 14, og branden opstod først om aftenen. Den bil, vi havde svejset, blev kørt ud igen, så den befandt sig slet ikke på værkstedet, fortæller han til avisen.

Der var fem biler i værkstedet, da branden opstod, og udenfor stod syv-ti biler linet op.

Kilde: Ritzau

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11