23948sdkhjf

Dæk-producent uddeler gourmet-stjerner

Kadeau i København får to Michelin-stjerner.

GASTRONOMI Med i alt 64 stjerne-restauranter føjer Michelin Guide Nordic Countries 2018 en ny svensk tre-stjernet, to nye to-stjernede og syv nye et-stjernede restauranter til den nordiske guide. Ny to-stjernet i Danmark er Kadeau København, mens Me|Mu i Vejle og Jordnær i Gentofte hver får en stjerne.

Michelin Guide Nordic Countries 2018 blev under massiv medie-bevågenhed lanceret på Københavns Rådhus mandag aften den 19. februar.

Årets nordiske guide rummer en ny trestjernet restaurant: Frantzén i Stockholm.

I Danmark beholder Geranium på Østerbro sine tre stjerner.

2018 guiden byder også på to nye to-stjernede restauranter: Kadeau i København og Daniel Berlin i Tranås, Skåne.

På Kadeau i København udtrykker retterne, hvordan holdet fungerer som en familie, og maden emmer af finesse og overraskelser, lyder det fra Michelin.

AOC i København og Henne Kirkeby Kro beholder deres to stjerner.

2018 udgaven af Michelin Guide Nordic Countries udvider endnu en gang den geografiske spredning af et-stjernede restauranter. I Danmark får Me|Mu i Vejle og Jordnær i Gentofte hver en stjerne.

Bib Gourmand

Michelin guiden hjælper både den forretningsrejsende og turisten med tips til de bedste steder at spise og overnatte og giver forslag på alle pris- og komfortniveauer.

Guiden lister først stjernerestauranter. Derefter følger restauranter med en Bib Gourmand og til sidst restauranter med Michelins nye tallerkensymbol, som viser vej til gode spiseoplevelser.

Bib Gourmand er Michelin anerkendelse for madlavning af god kvalitet til en god pris.

Årets nordiske guide har syv nye ’Bibs’, herunder PMY og Musling Bistro i København. I alt rummer den nordiske guide nu 37 Bib Gourmand restauranter.

Michelin Guide Nordic Countries 2018 kan hentes gratis til iPhone og Android telefoner for alle med et nordisk telefonabonnement. Indholdet i app’en bliver opdateret kort efter lanceringen. Michedlin Guide Nordic Countries 2018 kan købes hos boghandlere.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094