23948sdkhjf

Sådan har vi altid gjort

Biløkonomers analyser af deres bilhuse viser, at de fleste bilforretninger er godt med, når det handler om websider og sociale medier. De bruges til at skabe opmærksomhed og kundetilgang. Men der er mange svagheder.

NYTÆNKNING Mads Sjørslev Christensen fra Kia Import Danmark er en af 15 studerende fra biløkonomuddannelsen, som under et besøg hos it-virksomheden Biltorvet A/S fik kigget sin egen virksomhed digitalt efter i sømmene. I hans optik mangler hans virksomhed et dedikeret digitalt team, som kan koordinere en samlet indsats.

Simon Madsen fra Due Andersen Biler peger på, at der er for meget af "sådan har vi altid gjort" i mange små bilhuse. Der eksisterer også en frygt for at være frontløber, da det jo altid giver en risiko for fejlinvesteringer, fortæller han. Omvendt kan han godt forstå, at det måske er svært at udnytte stordriftsfordele for den lille forhandler - kan det eksempelvis svare sig med SEO-optimering, spørger han ud i lokalet. SEO-optimering (Search Engine Optimizing) handler om, at man optimerer salgsannoncer og websider, så de dukker op i søgeresultater på Google.

Hvad foregår der

?

Jakob Aaløse fra RAF Motors peger på, at det også kan virke uoverskueligt, hvad der foregår, og hvad der skal til for at følge med udviklingen.

Derudover kommer det frem, at man på en del af de unges arbejdspladser arbejder i mange forskellige programmer.

En studerende fortæller, at det kan være sin sag at få det til at spille med over 50 websites at holde styr på. Det er nok mest en importørudfordring, men at have mange forskellige programmer at arbejde i kender mange omkring bordet til.

De unge får indsigt i, at programmet AutoDesktop fra leverandøren AutoIT udmærker sig ved at danne bro til andre aktører og programmer, så bilforretningen kun behøver ét program at arbejde i.

Med en tilhørende app kan man lave køresedler digitalt og indsamle samtykker i forhold til at overholde den nye persondataforordning, kendt under forkortelsen GDPR - et område der ikke før nu har fanget de unges interesse. Rundt om bordet er det dog enighed om, at det er et område som skal tages dybt seriøst.

Vi har ikke styr på det

- Det er er ikke noget, vi har styr på hos os. Men det skal vi, ellers må vi ikke kontakte kunderne, siger en.

Det skal man kunne, for det er alt andet lige nemmere at kontakte en kunde, man har i forvejen, end at hente en helt ny, nævner Peter Larsen, COO på Biltorvet A/S, og ridser fremtidens udfordringer op.

- Ikke ret mange ved, hvor mange reklamemillioner der skal til for at få et antal prøvekørsler - man fægter i blinde. Hvem har råd til det i længden, spørger han og fortsætter.

- Det gælder om at forvandle truslerne til muligheder. Hvem er hurtigst? Det er jo ingen af os, som længere bestiller rejsen eller en flybillet hos rejsebureauet. Vi er på nettet. Men hos bilforhandleren forventer vi, at folk ringer ind til service. Det bliver jeres mission at give denne rejse fart på og dermed sikre, at der er en forretning om fem år. Det bliver en spændende opgave for jer, og jeg kan garantere, at Biltorvet nok skal generere de værktøjer, I har brug for, lover Peter Larsen. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.203