23948sdkhjf

Øget indtjening på bremsedele

Efter katastrofeåret 2015 går det fortsat fremad for SBS.

PRODUKTION Scandinavian Brake Systems A/S nåede i 2017 en samlet omsætning blev på 735 millioner kroner mod 770 millioner året før.

Koncernens driftsresultat før af- og nedskrivninger og særlige poster blev på 61 millioner kroner mod 50 millioner i 2016.

2017-resultatet blev på 20 millioner kroner mod seks millioner i 2016. Det fremgår af en årsregnskabsmeddelelse fra SBS. SBS Group indgik i marts 2017 en tre-årig finansieringsaftale med koncernens pengeinstitutter. Denne kombineret med et forbedret resultat samt kontinuerlig nedbringelse af selskabets gæld har bidraget til et mere stabilt grundlag for koncernens forretningsaktiviteter, SBS Automotive og SBS Friction, hvor fokus har været på optimering og forretningsudvikling.

Hos SBS Automotive har der været fokus på indtjening, nye NK salgskoncepter, NK distributionsaftaler i Storbritannien og Polen samt effektiviseringer i supply chain, herunder udvidelse og optimering af distributionscenter i Tyskland, flytning af pakkeoperation for bremsebakker til Tyskland samt flytning af pakkeoperation for bremseskiver og -tromler til Polen afsluttet med ISO-certificering.

SBS Automotive

Omsætningen hos SBS Automotive nåede 605 millioner kroner mod 647 millioner i 2016.

Udviklingen afspejler, at der er gennemført tilpasninger i kundeporteføljen ud fra såvel indtjening som et geografisk perspektiv. Dog har det skandinaviske marked udviklet sig positivt.

- Trods omsætningsudviklingen har SBS Automotive tjent flere penge end året før, oplyser adm. direktør Mads Bonde.

SBS Friction

Hos SBS Friction har der været rekordhøj omsætning og EBITDA. Der har der været fokus på godkendelse til projekter på OEM-markedet, udvidelse af produktportefølje med bremseskiver, udviklingsprojekter for "grønne" produkter og implementering af ny brand platform.

- For tredje år i træk satte SBS Friction omsætningsrekord med 130 millioner kroner mod 123 millioner i 2016. Også EBITDA recurring var rekordstort: 24 millioner kroner mod 22 millioner året før. Fremgangen kan især tilskrives en positiv udvikling på virksomhedens kernemarkeder i Europa, oplyser Mads Bonde.

2018 bliver bedre

Nedbringelse af koncernens nettorentebærende gæld er fortsat i 2017 - fra 469 millioner kroner pr. 31. december 2016 til 429 millioner pr. 31. december 2017.

Egenkapitalen udviklede sig fra et minus på 184 millioner kroner ved udgangen af 2016 til et minus på 166 millioner ved udgangen af 2017. Koncernen forventer for 2018 en omsætning på 740-765 millioner kroner og EBITDA recurring på 65-75 millioner.

Der er generalforsamling mandag den 30. april kl. 14 på selskabets kontor i Svendborg.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096