23948sdkhjf

Dronningen kørte i garage

Dronning Margrethe besøgte Carls Garage i Århus.

MUSEUM I forbindelse med Den Gamle Bys seneste udstilling "Fra Dronningens Garderobe" i Århus besøgte Hendes Majestæt Dronningen den 27. marts også Automobilforretningen Carl Christensen eller i folkemunde "Carls Garage", der er blevet til med en større donation fra CAC Fonden.

Udstillingen "Fra Dronningens Garderobe" er blevet til med støtte fra en anden Fond inden for autobranchen, nemlig Annie & Otto Detlefs’ Fonde (ejerfondene bag OJD).

Den Gamle By har fået Dronningens særlige tilladelse til at låne og udstille et større udsnit af Dronningens garderobe gennem tiden. Dronningen er protektor for - og en jævnlig gæst - i Den Gamle By, og det er første gang en sådan udstilling kan opleves uden for hovedstadsområdet.

Fra Dronningens Garderobe viser en stor variation af kjoler, hatte, dagligt tøj og festtøj med videre fra 1940’erne til i dag. Med afsæt i tøjet vises forskellige sider af Dronningens liv, hverdag og officielle pligter.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.904