Hvem ønsker sig bil nr. 2?
UGENS TAL Omkring 2,5 procent af de danske bilister overvejer at anskaffe sig en sekundær bil.
Dette tal varierer, når man tager et nærmere kig på ejerne af de forskellige bilmærker, hvor det kan være nyttigt at vide, om en kunde er ude efter at investere i endnu en bil alt efter mærket på bilen, de ankommer i.
Derfor bringer Voxmeter i denne uge tallene for, hvor store andele af bilejerne af forskellige mærker, som overvejer en ekstra bil.
Det er blandt de nuværende Seat-ejere, at man finder den største andel, med 8,7 procent af Seat-ejere, som kraftigt overvejer at investere i en sekundær bil. Den anden- og tredjestørste andel, findes hos ejere af BMW og Fiat, med hhv. 6,7 procent og 4,8 procent.
Ejere af bilmærkerne; Mazda, Honda og Kia, har de laveste andele af nuværende ejere der ønsker at anskaffe sig en sekundær bil.