23948sdkhjf

LEDER: Tillykke til de frie værksteder!

Nu får alle værksteder lige adgang til bilernes data. Chefredaktør Flemming Haslund ønsker de frie værksteder tillykke - ja, hele autobranchen tillykke.

OG IKKE MINDST til bilisterne. En ny EU-forordning åbner for alle værksteders adgang til bilers data - og med alle menes der altså også de frie værksteder. Herefter har både bilfabrikkernes egne værksteder, men også andre værksteder adgang til bilernes data.

LIGE ADGANG TIL

bilens data kan kun resultere i større konkurrence, der jo i sidste ende er til glæde for kunderne, der jo er dem, der driver hele vores samlede branche.

SÅ TILLYKKE til de frie værksteder - men også tillykke til bilisterne. Og dermed dybest set tillykke til hele autobranchen. Den nye lovgivning, en forordning, der træder i kraft den 1. september 2020, har banet vejen for, at det både kan blive billigere, men også sikrere og alt i alt bedre at være bilejer.

SIKRERE, KAN DET nu også passe? Jo, i hvert fald påpeger de frie værksteder - f.eks. AUTIG’s formand Jan Christensen, der fik æren af at "breake" nyheden på foreningens årsmøde sidste uge - at de nye regler sikrer værkstederne muligheden for også at arbejde med bilens elektroniske sikkerheds-informationer og komponenter - blandt dem bilens tyverisikring, som der ikke har været fri adgang til i dag.

MED I DEN nye forordnings samlede pakke er også, at det skal være gratis at læse i og skrive i bilernes elektroniske servicebog, hvilket er med til at sikre den større konkurrence. Ikke mindst fordi dette åbner mulighed for, at hvert enkelt værksted i god tid kan planlægge service og reparation og dermed øge mulighederne for at købe de helt rigtige reservedele til den helt rigtige pris (og det vil jo her sige billige pris set med kundens øjne.)

EN AF KONSEKVENSERNE i den nye lov om bilers data er, at en række bilfabrikker nu må åbne for de data, der ellers var planlagt udelukkende at kunne læses af bilfabrikkerne selv, deres importører og værksteder.

Gas geben!

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11