23948sdkhjf

Autoværksted fortryder valg af kæde

Give Dækcenter er flygtet fra AD Danmarks værkstedskæde Carspot til Hella Service Partner-kæden under FTZ.

KÆDER Den T. Hansen-ejede autogrossist, AD Danmark, meldte i efteråret ud, at Carspot er grossistens værkstedskoncept, som skal gøres landsdækkende. Samtidig blev det oplyst, at midtjyske Give Dækcenter skulle være pioner for AD Danmarks nye værkstedkoncept.

Ægteskabet holdt imidlertid ikke så længe, og allerede den 17. januar opsagde Give Dækcenter samarbejdet med øjeblikkelig virkning, fordi værkstedet ikke mente, at aftalerne blev overholdt.

Det oplyser Marlene Mejlby, firmaets bogholder, til Motor-magasinet, og faktisk betegner hun det som en "svinestreg" fra AD Danmarks side, at selskabet også nogle uger efter opsigelsen brugte Give Dækcenter som eksempel på et stort værksted i Carspot kæden.

Forkerte leveringer

Give Dækcenter nåede at være med i Carspot i et års tid. Tidligere var værkstedet med i Autoplus-kæden, men den måtte forlades, da grossisten Vestjysk Autodele, tidligere Auto-G, blev købt af AD Danmark/T. Hansen.

- I det år, vi var med i Carspot, skete der intet. Web-kataloget fungerede ikke, vi nåede ikke frem til de aftalte priser, og der var mange forkerte leveringer hver dag, siger Marlene Mejlby, som står for økonomi og markedsføring hos Give Dækcenter, som i over 25 år har været ejet af Ejnar Rosenhøj.

Hun oplyser, at man siden intet hørte fra AD Danmark vedrørende opsigelsen og klagen.

Jubler over Hella kæden

Allerede per 1. februar skiftede Give-værkstedet til Hella Service Partner kæden under FTZ, og det har man ikke fortrudt.

- Det fungerer i den grad - både hvad angår online booking, hjemmeside, web-katalog, markedsføringshjælp, arbejdstøj, annoncering og så videre, siger Marlene Mejlby.

Hos AD Danmark lå man sidst på vareturen med fire daglige leveringer, mens man er steget til fem ture under FTZ fra afdelingen i Vejle.

- Vi er rigtigt godt tilfreds, konstaterer Marlene Mejlby.

Det gælder også eksempelvis Hella Service Partners online booking for kunderne. Her kom man med i marts og han allerede rundet 30 bookinger.

- Vi køber stadig enkelte dele hos Vestjysk Autodele, når behovet opstår - dem er der bestemt ingen sure miner overfor, tilføjer hun.

- Jeg kan slet ikke forestille mig, at vi vælger et andet kædekoncept - nu bliver vores behov dækket, så rigeligt endda, bemærker Marlene Mejlby.

Mangler svar

Motor-magasinet har tirsdag og onsdag den 1.-2. maj - inden printavisens deadline onsdag kl. 9 - forsøgt at få en kommentar til kritikken fra Give Dækcenter hos værkstedskonceptchef Michael Winding Hansen, AD Danmark, men desværre forgæves.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.22