23948sdkhjf

Her vises Le Mans i tv

TV 2 og Eurosport er klar til væg-til-væg-dækning af årets Le Mans.

LE MANS 2018 Det er den 86. udgave af Le Mans, og Eurosport sender som sædvanlig fra træning og kvalifikation og naturligvis hele løbet.

TV 2 dækker størstedelen af løbet, men der er også en VM fodboldkamp lørdag aften, hvor Danmark møder Peru i sin første kamp. Fodbolsoptakten er fra 16:30. Så TV 2 viser ikke Le Mans lørdag fra 16:30 - 20:55.

Vil du se TV 2’s dækning af hele løbet, skal du over på TV 2 Play.

TV-oversigt

Lørdag 16/06 kl. 09:00 Le Mans Warm up Eurosport 1
Lørdag 16/06 kl. 14:00 Le Mans – før starten TV 2
Lørdag 16/06 kl. 14:45 Le Mans løbet Eurosport 1
Lørdag 16/06 kl. 14:55 Le Mans – starten TV 2
Lørdag 16/06 kl. 20:55 Le Mans aften og nat TV 2
Søndag 17/06 kl. 13:40 Le Mans – de sidste timer TV 2
Søndag 17/06 kl. 15:10 Le Mans – sejrsceremoni TV 2


Vært på Le Mans er Stine Bjerre Mortensen, der har Casper Elgaard med i studiet, mens løbet på TV 2 kommenteres af Ulrik Jönsson og Jens Winther Jr./Jimmy Bøjgaard og Jesper Carlsen.

På Eurosport 1 vil den ni-dobbelte Le Mans vinder, Tom Kristensen, samt et hold af eksperter guide dig igennem og kommentere det traditionsrige løb.

Le Mans de næste fire år på TV 2

TV 2 Sport har i øvrigt sikret sig rettigheder til Le Mans de næste fire år. Det glæder TV 2 Sports motorsportsekspert Jens Winther, der ser frem til den store, franske begivenhed.

- Det er et løb, som alle racerkørere har lyst til at deltage i, alle gerne vil prøve at gennemføre, og som alle gerne vil prøve at vinde. Det er All England, Tour de France og Wimbledon lagt sammen for racerkørere, siger motorsportsekspert Jens Winther og fortsætter:

- Jeg har været på TV 2 siden 1990, og det er noget, som TV 2 har arbejdet sig hen for at eje. Det er verdens største racerløb. Jeg er fantastisk stolt af, at Le Mans har lyst til, at TV 2 laver det, og at TV 2 holder fast i, at de også vil sende det.

Jens Winther fremhæver blandt andet den udvikling, der er sket, hvor seerne har mulighed for at stille spørgsmål og sende billeder.

- Alle danskerne er især værd at holde øje med. Så ved vi jo, at seerne holder øje med duellerne i løbet. De vælger ting ud, som de gerne vil se. De holder øje med en enkelt klasse eller pitstop eksempelvis. Seerne sender så mange billeder og spørgsmål, og det er bare eksploderet, siden der er kommet internet og sociale medier. Det er fantastisk, siger Jens Winther.

Meget mere end Le Mans

Den nye aftale begynder allerede lørdag den 5. maj og løber til og med 2021.

Le Mans indgår i den WEC-serien (World Endurance Championship), og TV 2 Sport har sikret sig rettigheder til alle løb i serien.

Foruden Le Mans er disse løb med i WEC-serien:

  • 6-timers løbet i Spa

  • 6-timers løbet på Silverstone

  • 6-timers løbet på Fuji

  • 6-timers løbet i Shanghai

  • 1.500-miles løbet på Sebring

TV 2 sendte Le Mans for første gang i 1990, hvor danske John Nielsen blev den første dansker nogensinde til at vinde.

Le Mans blev afholdt for første gang i maj i 1923 på den traditionelle bane Circuit de la Sarthe i den vestfranske by.

De efterfølgende løb blev afholdt i juni, inden løbet flyttede til juli måned.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.086