23948sdkhjf

Få styr på svendenes ferie

Få fem gode råd om at få overblik over de ansattes ferie.

FRI Snart begynder de første medarbejdere at holde deres sommerferie. Alligevel er det ikke alle virksomheder, der har helt styr på aftalerne om, hvem der holder ferie, hvornår og hvor længe.

Men det betaler sig - både for ledelsen af virksomheden, men også af hensyn til de medarbejdere, der har fri og dem, der er tilbage på arbejde, forklarer arbejdsgiverforeningen Dansk Håndværk, som har samlet fem gode råd til værkførere og virksomhedsejere om, hvordan de får overblik over de ansattes ferier.

Det er nemlig til fordel for alle, at der ikke opstår misforståelser om ferien. Det betyder naturligvis meget for medarbejderne, at de kan planlægge deres ferie, men i en tid, hvor det er svært at finde ansatte nok, er også vigtigt for virksomheden at have overblik.

- Lederen skal både holde styr på, hvem der er væk og vide, hvor meget af deres samlede ferie hver af medarbejderne har brugt. Derfor råder vi virksomhederne til at holde godt styr på aftalerne - også på skrift, lyder rådet fra Dansk Håndværk.

Drop mundtlige aftaler

Opfordringen kommer, fordi man særligt i mindre virksomheder kan være tilbøjelig til blot at lave mundtlige aftaler. Men senere kan det være svært at huske, hvad de gik ud på, og hvor megen ferie medarbejderen har afholdt i alt:

- Sørg for at aftaler om ferie, feriedage og feriefridage bliver skrevet ned, så både ledelse og medarbejder kan se, hvor meget der er brugt, hvornår, og hvor meget de har tilbage. Og tjek i god tid før ferieåret slutter (1. maj, red.), at alle feriedage er brugt, så der ikke bliver nogle “hovsa-situationer", hvor medarbejdere skal holde fri samtidigt med at muligheden for en god opgave opstår, hedder det i et andet af de fem råd til mester.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.138