23948sdkhjf

Auto-G grossist køber op og udvider

Brødrenes Autodele i Greve har overtaget AT Gruppen.

GROSSIST Pr. 22. juni 2018 har AT Gruppen A/S i Viby Sj. solgt alle sine aktiviteter til Brødrenes Autodele A/S i Greve.

Med henblik på at styrke både produktsortimentet og kundebasen har de to sjællandske virksomheder valgt at samle kræfterne. Brødrenes Autodeles ekspertise inden for reservedele, og AT Gruppens erfaring med salg af forbrugsvarer supplerer hinanden rigtigt godt og gør den nye organisation til en mere attraktiv leverandør for både AT Gruppens kunder samt Brødrenes Autodeles kunder, oplyser firmaet i en pressemeddelelse.

Den fortsættende virksomhed vil handle under Brødrenes Autodeles navn og CVR nummer, og personalet fra AT Gruppen fortsætter i Brødrenes Autodeles regi.

25 medarbejdere

Til Motor-magasinet oplyser Michael Hansen, at Brødrenes Autodele har indrettet ekstra 800 kvadratmeter lager til de nye aktiviteter, og at tre mand er fulgt med over, så Brødrenes Autodele i dag har 25 medarbejdere.

- Den nye aktivitet fortsætter, som den hidtil har kørt, siger han.

AT Gruppen A/S er en virksomhed, der beskæftiger sig med salg af smøreolier, kemi, personlige værnemidler, forbrugs artikler og værktøj til blandt andet autobranchen. Firmaet har eksisteret siden 2006 og startede under navnet Phidam, som var og er ejet og drevet af Phiip Damjanov.

Brødrenes Autodele

Brødrenes Autodele A/S blev i 1989 grundlagt af brødrene Michael og Frank Hansen.
Til at starte med lå virksomheden på Elektronvej i Greve, men i 1999 rykkede virksomheden nogle få hundrede meter over i nogle større lokaler på Geminivej 29-31, hvor Greve afdelingen stadig befinder sig i dag.
I 2008 blev vi en del af indkøbsforeningen Auto-G, som i dag er en del af Europas største autogrossist-kæde - Groupauto International.
I 2014 åbnede selskabet en afdeling i Hvidovre på Avedøreholmen 84, som blandt andet har det største kølerlager i Storkøbenhavn.
Virksomheden bliver i dag stadig drevet af de to brødre.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.114