23948sdkhjf

Daimler deles op i tre enheder

Den tyske bilproducent Daimler ændrer sin organisation og vil bryde koncernen op i tre forretningsenheder.

STRATEGI Den tyske bilproducent Daimler. Der bl.a. producerer Mercedes-Benz, er på vej til at bryde koncernen op i tre forretningsenheder, rapporterer nyhedsbureauet Bloomberg News, der betegner det som den største organisationsændring i et årti.

Planen, der har været undervejs siden sidste år, er vedtaget af bestyrelsen i den forgange nue og indebærer, at Daimler deles op i tre enheder: biler, lastbiler og mobility services.

Enhederne bliver i stor udstrækning selvbestemmende, så der kan reageres hurtigere på ændrede forbrugervaner.

Planen mangler dog stadig at blive godkendt af aktionærerne, og det ventes først at ske på en generalforsamling i maj.

Vedtages planen kan den give bedre muligheder for eventuelle frasalg eller selvstændige børsnoteringer af enhederne. Selskabet gentog dog torsdag, at det ikke har planer om frasalg, skriver Bloomberg.

Aktien steg

Aktien i Daimler steg torsdag 2,7 pct. til 59,45 euro på et tysk marked præget af optimisme, efter at EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, og USA's præsident, Donald Trump, i en kort fælles udtalelse sent onsdag har meddelt, at de er blevet enige om rammerne for en fremtidig handelsaftale mellem USA og EU.

Blandt de øvrige tyske bilproducenter, der også er stærkt afhængige af det amerikanske marked, stiger Volkswagen 4 pct., og BMW ligger 3,8 pct. højere.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.114