23948sdkhjf

Ny hjemmeside om brændstofforbrug

Trio lancerer hjemmeside om den nye test af bilers brændstofforbrug og CO2-udledning.

MILJØ De Danske Bilimportører har sammen med FDM og Bilbranchen lanceret www.wltp.dk, som orienterer om den nye test af bilers brændstofforbrug og CO2-udledning.

Den nye hjemmeside forklarer kort og overskueligt om WLTP og kan bruges til orientering for bilkøberne.

Det ser ud til, at der er et flertal bag regeringens fremsatte lovforslag om en neutralisering af de afgiftsmæssige virkninger ved indførelsen af WLTP. Lovforslaget forventes tredjebehandlet og vedtaget af Folketinget den 6. september i år, oplyser Bilbranchens.

Der er ingen hindringer for bilforhandlernes fortsatte salg af nye biler, der kan ske som hidtil, såfremt de almindelige betingelser til den enkelte slutseddel tager højde for eventuelle ændringer i købsafgifter vedrørende den solgte bil.

Forbehold

Bilbranchen anbefaler, at det både generelt og i denne situation sikres, at der i de almindelige betingelser til den slutseddel, der anvendes, er et sædvanligt forbehold for lovændringer af betydning for den afgift, der skal betales i anledning af købet.

Endvidere har Bilbanchen sammen med De Danske Bilimportører udarbejdet en skriftlig orientering til bilkøberne. Orienteringen kan udleveres som et bilag til slutsedlen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095