23948sdkhjf

Avanceret svejsemaskine på vej

Migatronic lancerer Automig 300 Pulse-maskine, der har alle funktioner og synergiske svejseprogrammer.

REPARATION Den nyudviklede svejsemaskine fra Migatronic med navnet Automig 300 Pulse er den teknologisk mest avancerede svejsemaskine til dato fra den nordjyske producent af svejseudstyr til bilreparation og chassisopbygning.

På trods af den øgede kompleksitet i forskellige funktioner, lover Migatronic, at den er enkel at betjene for pladesmeden. Maskinen er udviklet til at opfylde autobranchens krav til sammenføjningsprocesser, herunder svejsning MIG-lodning, dobbeltpuls og automatisk step-svejsning i højstyrkestål, sort stål, rustfrit stål og aluminium.

Migatronic mener, at den nye Automig 300 Pulse-maskine har alle de funktioner og synergiske svejseprogrammer, som en pladesmed på et professionelt værksted har brug for - hverken mere eller mindre.

Maskinen fås i en single-version, en duo- version med plads til to 15 kilogram trådruller og en trio-version med plads til tre fem kilogram trådruller. Pladesmeden på den måde hurtigt veksle mellem MIG-svejsning eller -lodning uden at skifte slange eller trisser.

Ændrede ståtyper
Maskinen er udstyret med et kontrolpanel og et grafisk display, som forsøger at opliste indstillingerne enkelt og overskueligt.

Heri kan man vælge mellem processer (DC eller puls/dobbeltpuls) og indstille materiale, tråddiameter og gas, hvorefter maskinen finder det mest velegnede program til svejsning eller MIG-lodning. Pladesmeden kan hertil gemme sine favoritindstillinger i maskinen og på den måde udføre sit håndværk uden at skulle søge råd hos eksperter, lover Migatronic.

Nye ståltyper bliver løbende introduceret i autobranchen og i konstruktionen af nye biler, og en moderne bil består af forskellige ståltyper, som hver især skal bearbejdes på den mest hensigtsmæssige måde for ikke at miste styrke, når stålet opvarmes under sammenføjningerne.

De tynde og ultrastærke materialer skal bearbejdes korrekt hver gang med sammenføjningsprocesser specielt udviklet til bilreparation. Både svejse- og loddeprocesserne i Migatronics svejsemaskiner lever op til gældende krav, så de professionelle karrosseriværksteder kan bearbejde eksempelvis det tynde højstyrkestål præcist efter bilproducenternes

reparationsanvisninger. Det gør værkstederne i stand til at opretholde konkurrenceevnen i en branche, der konstant fornyer sig, og eksempelvis være med, når forsikringsselskaber søger partnere til placering af deres opgaver.

Lanceringen den avancerede svejsemaskine finder sted i midten af september.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.219