23948sdkhjf

Magnussen ender på ottendeplads i dramastik Vettel-triumf

Sebastian Vettel halede ind på Hamilton i VM-stillingen med sejr i Belgien. Magnussen tager ottendeplads. Flere udgik efter kaotisk start

FORMEL 1 Racerkøreren Kevin Magnussen bliver ved med at sætte point ind på VM-kontoen i Formel 1.

Søndag endte den 25-årige dansker på ottendepladsen i det belgiske grandprix på Spa-banen, hvilket sikrede ham fire point.

Dermed har Magnussen i alt 49 point og nærmer sig stille og roligt Nico Hülkenberg (Renault) på syvendepladsen i VM-stillingen. Der er tre point op til Hülkenberg.

Sejren gik til Sebastian Vettel (Ferrari), der halede lidt ind på Lewis Hamilton (Mercedes) i kampen om VM-titlen.

Løbet fik en dramatisk start, hvor hele tre biler blev beskadiget og måtte udgå. Værst gik det ud over Fernando Alonso (McLaren), der efter at være påkørt bagfra af  Renaults Nico Hulkenberg fløj i et par meter op luften og ramte Charles Leclerc's Sauber på vej ned og fik totalskadet sin racer.

Hændelsen kostede tyskeren Nico Hulkenberg 10 placeringer vde mæste uges intalienske Grad Prix på Monza. Ingen af kørerne kom til skade ved sammenstødene.

Daniel Ricciardo (Red Bull) fik også ødelagt bagenden, men det lykkedes mekanikerne at gøre bilen klar, så australieren kunne fortsætte et par omgange. Han valgte dog senere at parkere vognen i garagen.

Kaotisk start

Magnussen indledte fra niendebedste startposition og styrede sig helskindet gennem de første meter.

Den kaotiske start betød, at danskeren hurtigt kørte sig frem i feltet til en syvendeplads, og den holdt han fast i de første 22 omgange.

Her blev danskeren så overhalet af Valtteri Bottas (Mercedes), som var startet bagest, efter at han har fået en ny motor i sommerpausen. Bottas kørte sig i den hurtige Mercedes-racer nemt op gennem feltet.

Magnussen lå længe og halede ind på holdkammeraten Romain Grosjean, som dog holdt danskeren bag sig og sluttede på syvendepladsen og satte seks point ind på VM-kontoen.

I front måtte Lewis Hamilton (Mercedes) hurtigt afgive sin førerposition til Sebastian Vettel (Ferrari), der stort set førte fra start til slut.

Med sejren haler tyskeren otte point ind på Hamilton i VM-stillingen, så britens forspring nu er nede på 17 point.

Der resterer fortsat otte grandprixer af 2018-sæsonen.

Kilde: Ritzau

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.185