23948sdkhjf

Tjek: Sådan ser klimaplanen ud

Transportsektoren kan bidrage kraftigt, mener regeringen som led i sin klimaplan, der kigger på brændstoftyper.

MÅLSÆTNING Der skal ske noget drastisk, hvis Danmark skal nå de klimakrav, som både Christiansborg og EU har udstukket for de næste tre årtier. Nyeste i den bølge er regeringens klimaplan for 2030, der rummer en række forslag, som vil have en direkte effekt på autobranchen. Planen blev lækket hen over sommeren, og nogle af hovedlinjerne omhandler brændstoftyper.

Farvel til de fossile
For det første kan 2035 blive et skelsættende år, hvor biler på fossilt brændstof kan blive forbudt at sælge, fordi man frem mod 2050 ønsker en fuld udskiftning af hele vognparken. Hertil oplister regeringen i sin ’hemmelige’ plan flere punkter til at nå frem til den skæringsdato. Det handler eksempelvis om en tilskudsordning til elbiler, en lempelse af beskatningen for firmaelbiler, tilskud til indkøb af taxier på el, offentlige indkøb og stramning af miljøzoner.

Skrotpræmier til diesel
Dieselbiler fra før 2005 belaster ifølge regeringen de danske veje voldsomt, og derfor vil regeringen foreslå, at dieselbilerne fra før den skæringsdato får en forhøjet skrotningsgodtgørelse i den nationale bilskrotningsordning. Det skal dog være en midlertidig ordning.

Miljøzoner i spil
Regeringen forelsår også, at der gennemføres en lovændring, så miljøzonereglerne opdateres i forhold euronormerne. Samtidig bør zonerne omfatte eksempelvis varebiler og de ældste dieselpersonbiler, og betingelserne for, at flere byer skal lempes, så byerne med eksempelvis omkring 25.000 indbyggere kan indføre dem.

Taxier på el
Venstre, Liberal Alliance og De Konservative vil også kigge nærmere på taxibranchen og efter den lækkede plan foreslå, at der sættes et mål om, at 50 procent af trafikken med taxi udføres med lav- og nulemissionskøretøjer i 2025. Det skal ske med tilskud til køb/leasing af lav- og nulemissions-taxier i form af el- og brintbiler. Det kan også ske med tilskud til opstilling af infrastruktur til alternative drivmidler. For at supplere udvikling vil partierne undersøge, om det er praktisk muligt og hensigtsmæssigt efter hollandsk forbillede at give prioritet til lav- og nulemissionstaxier ved infrastrukturknudepunkter, for eksempel lufthavne og banegårde.

Bedre belægning
Asfalt lyder måske ikke som den helt store redning, når det handler om landets klimapåvirkning, men der er gode gevinster at hente, når staten alligevel renoverer veje i perioden 2020-2025. Her bliver der tale om klimavenlig asfalt med lav rullemodstand, som Vejdirektoratet prioriterer, når anslået 1.500 kilometer vejstrækning i perioden skal have udskiftet sin belægning.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.203