23948sdkhjf

Nu skal nybyggeri have elbil-opladere

Ændrede byggeregler betyder, at der kan være flere lade- pladser på vej i Danmark.

ELBILER Både nybyggeri og større renoveringsprojekter kan fremover komme til at betyde flere ladestationer til el- og hybridbiler. Det står klart efter ændringer i et EU-direktiv, som oplister krav og forventninger til medlemslandene, når der opføres ejendomme - både erhvervsbyggeri og til beboelsesejendomme. Kravene kommer til at gælde for byggerier, som har flere end ti parkeringspladser. Hertil skal parkeringsanlægget eller pladserne være inde i selve bygningen eller ligger ved ejendommen, der opføres eller renoveres. Når det handler om erhvervsbygninger, skal der opsættes mindst én ladestander og etableres rør til elkabler for mindst hver femte parkeringsplads. På den måde kan man nemlig løbende udbygge antallet af ladestationer.

Som sidste lag beton i EU-direktivet er det også besluttet, at hvert medlemsland skal fastsætte sine krav om opsætning af et minimum af ladestandere for alle erhvervsbygninger med flere end 20 parkeringspladser senest den 1. januar 2025.

Visse undtagelser
Men som med så mange andre love og regler er der undtagelser. Hvis det vurderes, at omkostningerne til at bygge ladestanderne koster mere end syv procent af de samlede udgifter ved en renovering, forkastes kravet.

Det gælder også, hvis elnettet i det pågældende område belastes så voldsomt, at det går ud over stabiliteten. Kravene frafalder eksempelvis også, hvis ejerne af den berørte bygning kan defineres som små- og mellemstore virksomheder, hvilket karakteriserer størstedelen af danske virksomheder.

Selve retsakten blev vedtaget den 30. maj 2018, og implementeringsfasen løber frem til marts 2022.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.25