23948sdkhjf

Billige biler kører uden om mærkeværkstederne

De frie værksteder har størst held med at tiltrække de billige biler til reparationer.

UGENS TAL En motorgaranti eller kulance på mærkeværkstedet kan spare bilejere for tusindvis af kroner, hvis mekanikken en dag giver op. Men ved brug af frie værksteder gælder disse garantier eller importørens velvilje ofte ikke - med mindre man hos det frie værksted tilkøber en garanti. Voxmeter har set på andelen, der benytter ikke-mærkeværksteder, på baggrund af prisen på deres primære bil. 71,8 % af biler, købt for under 50.000 kr., var på et uafhængigt værksted ved seneste besøg.

Det er altså brugte biler, hvor fabriksgarantien ofte ikke gælder længere. Mere overraskende er det måske, at andelen er så relativt højere i de øvrige prisklasser. Peugeot tilbyder en motorgaranti, der gælder i 10 år eller 200.000 km, men denne garanti gælder kun, hvis alt service er overholdt på Peugeots værksteder. Garantien gælder også kun, hvis bilen har kørt på den anbefalede Total-motorolie.

Det kan tyde på, at ejere af billige og brugte biler ikke nødvendigvis er opmærksomme på garantier som denne. Mærkværkstederne bør derfor være opmærksomme på netop disse bilejere og informere om fordelene ved at bruge den type af værksted.

Om Ugens Tal

Motor-magasinet vil i samarbejde med Voxmeter hver uge dykke ned i den danske autobranche og de mange tal, som kan være med til at afsløre, hvor bilkøberne bevæger sig hen.


Det sker med Voxmeters CEM Cars Intelligence, der med udgangspunkt i sammenlagt 68.000 interviews danner et enestående indblik i det danske bilmarked og dets kunder.


Her kan du få at vide, hvilke prioriteringer bilkunderne i dit opland lægger vægt på ved næste bilkøb og værkstedsvalg. Hver uge er Voxmeter i dialog med tusindvis af bilkunder og kan derfor fortælle, hvor mange biler et brand eller en butik har udsigt til at sælge de næste tre måneder.

Voxmeter hjælper ligeledes med salgsargumenter til din markedsføring og kortlægger, hvor og hvornår du med fordel kan indrykke dine kampagner. Kontakt Voxmeter på 70 20 23 24.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141