23948sdkhjf

Stenhøj indtager messe med kæmpe-stand

Løfter-producent deltager på au2messe 2018 med stand på hele 400 kvadratmeter.

LØFTERE Stenhøj DK har igennem flere år været et fast element på au2parts’ messe, og i år er ingen undtagelse.

Forskellen er dog, at Stenhøj DK i år har fordoblet deres stand-areal i forhold til sidste år - så standen i år er på 400 kvadratmeter - det vil sige en af de absolut største stande på messen.

- Det er vi simpelthen blevet nød til, fortæller Søren V. Olesen, adm. direktør for Stenhøj DK.

- Både vores virksomhed og vores produktprogram er vokset markant de sidste år - og i år vil vi gerne vise et udpluk af vores fulde produktsortiment. Vi er meget stolte af vores store program inden for løftere, men vi vil også gerne vise, at vi kan faktisk kan levere værkstedsudstyr, der dækker ethvert behov på et værksted, tilføjer han.

Værkstedet

Og man kan virkelig få fingrene helt ned i mange af de nye produkter. Stenhøj DK indretter en del af standen som et arbejdende værksted, hvor de besøgende kan opleve mange af de nye produkter med hands on.

Oplev eksempelvis verdens eneste diagnose dækskifter fra Corghi - Artiglio Uniformity eller se nærmere på Besissbarth Easy 3D 4-hjulsudmåler, opfordrer Stenhøj.

På standen vil man finde produkter inden for blandt andet lifte, dækudstyr, testudstyr, ventilation og værkstedsindretning fra leverandører såsom Autopstenhoj, Dunlop, Corghi, Top Auto, Worky og DEA.

Der vil være mulighed for at gøre en ekstra god handel på de udstillede produkter på standen, mod afhentning på standen ved messens afslutning, oplyses det.mich

Stenhøj D-3106

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11