23948sdkhjf

New Zealand får snart selvflyvende biler

Elektriske og autonome lufttaxaer skal øge sikkerhed og også mindske forurening. De kan lette uden brug af startbane.

SELVFLYVENDE Newzealændere vil måske snart kunne hoppe ind i en computerstyret flyvende og fuldt elektrisk taxa, der kan lette lodret.

Det skyldes, at et af New Zealands luftfartsselskaber, ifølge nyhedsbureauet dpa, har indledt et samarbejde med Zephyr Airworks i Californien.

Zephyr står bag driften af Cora-fly, som ligner en krydsning mellem et fly og en drone.

- Aftalen er et signal om, at de to selskaber vil gøre flyvninger i computerstyrede elfly til en mulighed for newzealændere, hedder det i en erklæring.

Air New Zealands leder, Christopher Luxon, siger, at luftfartsselskabet ønsker at udnytte nye teknologier til at gøre tilværelsen lettere og samtidig vil udvikle mere miljøvenlige rejseformer.

- Gennem udviklingen af de autonome elektriske lufttaxaer bliver muligheden for at komme fra A til B hurtigt og sikkert bedre. Og samtidig bliver forureningen mindre, siger han.

- En dag bliver det muligt for alle over hele kloden at bruge lufttaxaer, siger Zephyr Airworks leder, Fred Reid.

- Vi er endnu ikke nået dertil, men vi viser folk, hvad der er muligt, tilføjer han.

Flyet er blevet udviklet af Kitty Hawk, der er et selskab, som støttes af Googles medstifter Larry Page, og som ledes af Sebastian Thrun.

Thrun har tidligere ledet udviklingen af Googles selvkørende biler som leder af Google X.

Cora's kombination af elektricitet, computerstyring og vertikal start uden brug af startbane er en ny måde at flyve på.

Firmaet siger, at det nye specialiserede software vil gør det muligt for personer uden oplæring at flyve.

Selskabet har i hemmelighed testet deres "flyende biler" siden oktober 2017 i Canterbury regionen på Sydøen i New Zealand.

/ritzau/dpa

Kilde: /ritzau/

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11