23948sdkhjf

Bilbasen inspirerer bilforhandlerne

Bilbasen afholder 25. oktober for tredje gang Den Digitale Forhandler.

KONFERENCE Den digitale tidsalder er for alvor rullet ind over bilbranchen, men der er stadig behov for overblik, udvikling af markedsføringsstrategi og ikke mindst inspiration til hvordan man konkret griber kontakten med kunderne an.

Med afsæt i den virkelighed afholder Bilbasen for tredje gang Den Digitale Forhandler d. 25. oktober i København. Programmet med fire oplægsholdere er præget af en rød tråd, der sætter scenen for den digitale virkelighed, forbrugernes ønsker og forventninger, konkrete råd til digital markedsføring og input fra såvel Tyskland som USA, skriver selskabet i en pressemeddelelse.

De fire indlægsholdere er to internationale i form af Daniel Breves, kommerciel direktør for Mobile.de, og den amerikanske marketingguru Marcus Sheridan samt to danske i form af strategisk direktør Søren Christensen fra reklamebureauet Robert/Boisen & Like-minded samt TV-producer og medierådgiver Keld Reinicke.

- Indholdet på Den Digitale Forhandler lægger i klar forlængelse af den strategi, som vi har i eBay’s danske motoraktiviteter om at være omdrejningspunktet for markedsføringen af biler i Danmark. Derfor er visionen, at man får en update på forbrugernes forventninger til branchens digitale kontaktpunkter med dem, og samtidig får konkret inspiration til at udnytte de elektroniske og digitale muligheder for markedsføring, siger Nikolaj Gjeding Larsen, direktør for Bilbasen og Bilinfo.

Ny lokalitet giver overblik
Den foregående udgave af Den Digitale Forhandler blev afholdt i kælderen under DR Byen. Denne gang foregår konferencen på Restaurant Silo i 50 meters højde med udsigt over hele Københavns Nordhavn, og symbolikken er ikke til at tage fejl af.

- Vi vil gerne tegne en klar, overordnet retning for den digitale markedsføring for bilbranchen, og skære ind til benet i forhold til relevans og muligheder. Derfor præsenterer jeg resultaterne af undersøgelsen "Sådan køber danskerne bil 2018", hvor vi blandt andet har kortlagt forbrugernes online/digitale rejse frem mod bilkøbet. Dermed får branchen en dyb indsigt i forbrugernes købsadfærd, fortæller Nikolaj Gjeding Larsen.

Tilmeling og yderligere information her


Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11