23948sdkhjf

Stenhøj løfter sig til rekord

Dansk producent opnår det bedste resultat i virksomhedens 100 års historie.

AUTOLØFTERE I året, hvor Stenhøj har fejret sit 100 års jubilæum, viser koncernen stor styrke og fortsat vækst. Faktisk nærmer koncernen sig med hastige skridt en milepæl i form af en omsætning på én milliard kroner.

- Vi har i 2017 fejret vores 100 års jubilæum sammen med vores medarbejdere, kunder og andre samarbejdspartnere, og jeg er meget stolt af at kunne afrunde et historisk år med det flotteste resultat i virksomhedens historie, udtaler direktør og ejer af Stenhøj Gruppen, Søren Dyøe Madsen.

Overskuddet før skat blev på 55 millioner kroner. Omsætningen blev 809 millioner kroner, hvilket svarer til en stigning på 16 procent. Ledelsen er tilfreds med resultatet, som lever op til forventningerne for året.

Stenhøj Gruppen, at den positive udvikling vil fortsætte i det indeværende regnskabsår med en fortsat stigende omsætning og et let forbedret resultat før skat.

Udvikling og mange opkøb

Koncernen har i årets løb haft øget fokus på akkvisitioner og udvikling af nye forretningsområder med henblik på at styrke Stenhøjs produktportefølje og serviceydelser inden for det automotive eftermarked. Koncernen har i årets løb tilføjet syv nye selskaber til Stenhøj-familien i landene Finland, Estland, Litauen, Sverige, Australien, Hong Kong og Kina. Herudover har koncernens danske selskab Stenhøj DK overtaget to aktiviteter i årets løb.

- Samtlige opkøb er en del af koncernens strategi om at være en af de markedsledende aktører både på det regionale og på det globale automotive eftermarked, udtaler Søren Dyøe Madsen.

Hydaulik solgt fra

Strategien blev også cementeret yderligere i årets løb med salget af Stenhøj Hydraulik, der primært er leverandør til den industrielle sektor.

- Vi kunne se, at Stenhøj Hydraulik ikke ville have en plads i den fremtidige strategi, og samtidig ville selskabet få bedre betingelser for vækst under et andet ejerskab. Derfor valgte vi at sælge selskabet, siger Søren Dyøe Madsen.

Koncernen vil i fremtiden fortsætte den lagte kurs med at opnå en større verdensomspændende udbredelse.

- Vores kunder og samarbejdspartnere skal mærke, at vi er til stede og tilgængelige - også geografisk, fastslår Søren Dyøe Madsen.

Fokus på synshaller

Koncernen styrker sin position indenfor flere strategiske nøgleområder.

For kort tid siden blev det offentliggjort, at et nyt fokusområde vil være udvikling og salg af udstyr særligt målrettet synshaller.

- Vi har etableret en organisation, der udelukkende skal fokusere på dette område. Vi ser et stort potentiale inden for dette, og i kraft af vores opkøb af nye selskaber har vi en solid platform at arbejde ud fra, udtaler Lars Ormstrup, direktør for Stenhøj Manufacturing og COO for Stenhøj Gruppen, der står i spidsen for udviklingen af det nye forretningsområde.

Koncernen styrker også salgs- og serviceorganisationen. Dette sker blandt andet ved Autopstenhojs hovedkvarter i Rheine i Tyskland, hvor selskabet bygger det første akademi inden for branchen.

Stenhøj

Er en dansk familieejet virksomhed med hovedsæde i Barrit i Jylland. Stenhøj blev grundlagt i 1917 og har i dag udviklet sig til en af verdens førende leverandører af produkter og ydelser til især det automotive eftermarked. Gruppen består i dag af 15 datterselskaber i 11 lande, beskæftiger 660 medarbejdere og har eksport til mere end 60 lande på verdensplan.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109