23948sdkhjf

Dansk bilikon bygger fremtidsbatteriet

Bildesigner Henrik Fisker går ikke kun op i godt design. Han vil løse elbilernes største problem og revolutionere branchen.

BATTERIPAKKE Snakken om elbiler er igen brandvarm i Danmark, men faktisk er netop varme en af de helt store knaster, når det kommer til de nuværende elbiler, og ikke mindst deres batterier.

Som med barbermaskinen og telefonen er undervognen på elbiler fyldt op med lithium-ion batterier, der under kappen er fyldt med elektrolytter i flydende form. Men energitætheden er ikke ret god, og batterierne, hvis de skal lades meget hurtigt op, risikerer at blive så varme, at de i værste fald eksploderer - tænk bare på lidt ældre Samsung-telefoner.

Men det senest års tid har det danske bilikon Henrik Fisker været på banen gennem sit firma Fisker Inc. med det klare formål at revolutionere elbilen, som vi kender den. Det fortæller den danske bildesigner og iværksætter til Motor-magasinet:

- Jeg er på en rejse af innovation, og jeg tror, at batteriteknologien solid state, som vi satser rigtig meget på, vil være et klart gennembrud i autobranchen. Det bliver et gennembrud, som gør, at elbiler vil komme til at overgå forbrændingsmotorer markant hvad angår rækkevidde, fortæller Henrik Fisker til Motor-magasinet.

Om teknologien

Solid state-batterier har, modsat litium-ion batterier, fast form indvendigt, der består af både elektroder og elektrolytter. 

Ifølge batterieksperter øger det energitætheden og sænker tiden ved ladestanderen til et absolut minimum. Men effekt og pris er stadig store hæmsko. Ifølge Henrik Fisker vil han og firmaet Fisker Inc. have solid state-teknologien klar om ganske få år. 

Det bliver med batterier, som ifølge den danske bildesigner og iværksætter sikrer en rækkevidde på over 1.000 kilometer


En fast succesformel
Og hvad er et solid state batteri så egentlig? Modsat de velkendte batterier i dag har solid state-batterier fast form indvendigt, der består af både elektroder og elektrolytter. Hovedformålet: at øge energitætheden og sænke tiden ved ladestanderen til et absolut minimum. Ifølge Henrik Fisker vil han og firmaet Fisker Inc. have solid state-teknologien klar om ganske få år, og de nye batterier vil kunne levere en rækkevidde på over 1.000 kilometer, mens opladningstiden ender på nogle ganske få minutter.

Men i takt med at elbiler mange steder er udråbt til den store miljøredning, er diskussionen vokset om fremstillingen og miljøbelastningen af elbilernes batterier. Her ryster Henrik Fisker dog ikke på hånden.

- Solid state batterier indeholder ikke skadelige stoffer, og fordi der ikke er tale om flydende kemi, men fast, kan batterier tilmed knuses og bruges som blanding i eksempelvis asfalt, når batterier er udtjente, forklarer Henrik Fisker og fortsætter:

- Desuden er jeg trådt ind i bestyrelsen i firmaet First Cobalt, der er med til at sikre langt bedre arbejdsvilkår for ansatte i minebranchen, der graver grundstoffet cobalt op af jorden. Det er, sammen med vand, en af de vigtigste ingredienser i de nye batterier, forklarer den danske bildesigner gennem en lidt skrattende telefon i London, der er et afbræk fra Henrik Fiskers dagligdag i Californien i USA.

- Derfor vil jeg mere end blot at få en batteriteknologi til at virke. Fisker Inc. og jeg er meget optaget af hele værdikæden og den miljøpåvirkning, den har. Derfor kræver vi også gode arbejdsforhold og begrænset brug af farlige stoffer. På den måde kan vi nytænke flere led end blot det at bygge biler på el. Desuden rækker solid state jo langt ud over autobranchen, fortæller han.

Gigant på vej
Fisker Inc. har allerede ansøgt om 15 patenter på teknologien, som danske Henrik Fisker forventer sig rigtig meget af. Henrik Fisker står dog langt fra alene med idéen om, at solid state-batterier er vejen til at nedkæmpe den rækkevidde-frygt, mange bilkøbere fortsat har.

Henrik Fisker - kort fortalt

Henrik Fisker er født 10. august 1963 og er dansk entreprenør og bildesigner og grundlægger samt tidligere formand for Fisker Automotive, der dog gik konkurs. 


I dag er han CEO i virksomheden Fisker Inc. og bestyrelsesmedlem i First Cobalt. 

Han er kendt for designet bag Aston Martin DB9, BMW Z8, Fisker Karma og den nye Fisker EMotion. 


Giganten Toyota er nemlig, ifølge avisen New York Times, i fuld gang med ligeledes at bygge solid state-batterier, der, på grund af den bedre energiudnyttelse, kan komme især de mindre biler til gode, hvor der ikke er plads til kæmpebatterier.

- Men konkurrence er godt og sørger for, at vi alle sammen presser os selv ekstra for at komme først med den bedste teknologi. Der kommer stadig til at gå et par år, før vi er helt klar med EMotion (Fisker Inc.’s elektriske bil, red.), siger Henrik Fisker.

Startvanskeligheder
Som med så meget anden ny teknologi er solid state batterier langt fra et vidundermiddel sendt fra himlen. Energitætheden er større, men med de nuværende solid state batterier kan det være svært at opnå en høj effekt, hvilket trods alt er rimelig afgørende for persontransport.

Solid state-batterier risikerer ikke markant varme, men de har en snæver arbejdstemperatur, og materialerne et meget dyre.

Et sidste, men temmelig afgørende, problem med solid state-batterierne er, at de ændrer størrelse, når de lades. Derfor kræver det en særlig struktur på bilernes karrosseri.

- Min vision er også, at vi nytænker hele arbejdsgangen bildesigner og ingeniører imellem. Elbiler giver nogle helt nye og anderledes muligheder for at skabe unikt design, og jeg tror på, at bildesignerne kan få langt bedre vilkår de kommende år, fortæller Henrik Fisker.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141