23948sdkhjf

Avant Denmark breder sig med udstyrs-nyt

FTZ-MESSE: Autobranchens totalleverandør af biludstyr fordobler sin stand og har blandt andet Sony med som nyt brand.

BILTILBEHØR På årets FTZ messe har Avant Demark A/S, der levere biludstyr og relaterede produkter B2B som totalleverandør til autobranchen, valgt at fordoble sit standareal i forhold til tidligere år. Det sker for blandt andet at kunne dedikere et stort område til sit populære sortiment af Thule bagage- og transportudstyr.

Men der er også et helt nyt og stort brand med i år; nemlig den velkendte producent af forbrugerelektronik, Sony, som Avant Denmark har fået agenturet for til autobranchen.

De besøgende på messen vil endvidere kunne se og opleve en række andre spændende produkter på standen. Blandt andet en af Europas mest solgte mobil medie-enheder, Alpine Halo9, der kan monteres i stort set alle biler, og som, helt i tråd med tidens trend, har den store 9 tommers touch betjente "Floating display" som omdrejningspunkt. Halo9 har både Apple CarPlay, Android Auto, og naturligvis Bluetooth til håndfri telefoni og musik streaming.

Populær varebil-alarm

Et andet hot produkt er Defa DVS90 auto-alarm, som monteres i mange varebiler for tiden. Antallet af indbrud i varebiler er højt, og ved et indbrud i en varebil er skaderne på køretøjet ofte det mindste problem; langt værre er det, når værktøj og andre redskaber forsvinder. Det tager tid at genanskaffe, alt imens håndværkeren er forhindret i at udføre sit hverv.

Sony som fod i hose

Avant Denmark A/S har gennem mange år distribueret audioprodukter fra kendte og anerkendte brands; blandt andre Alpine og JVC.

- Vi er stolte af nu også at kunne tilbyde de lækre kvalitetsprodukter fra Sony, der gennem årene har lanceret banebrydende teknologier, lyder det fra direktør og indehaver af Avant Denmark A/S, Brian Thaysen.

Så hvad enten brancheaktører skal bruge en 1-DIN standardenhed, en DAB+ løsning eller måske en 2-DIN Mobile Media enhed med eller uden CarPlay & Android Auto, så er den nu på hylden i Aarhus.

På spørgsmålet om hvordan Sony passer ind i Avant Denmarks sortiment siger Brian Thaysen:

- Først og fremmest udvælger vi produkterne, der altid har tre års garanti, til vores sortiment med stor omhu, og her passer Sony rigtig fint ind. Vi ved, hvor stor betydning det har for vores kunder, at indkøbet er nemt og overskueligt med at kunne samle så mange indkøb som muligt hos én leverandør - det er også en økonomisk gevinst hvad angår fragtomkostninger, håndtering i varemodtagelse og bogholderi, supporten efterfølgende osv. Alt sammen bliver bare nemmere og hurtigere klaret jo flere varer, der kan samles. Og som bekendt, så er tid jo penge. Så at gøre Sony tilgængeligt i sortimentet, anser vi som en ekstra service til vores kunder. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094