23948sdkhjf

Ny hjemmeside til halv messepris

FTZ-MESSE: IT-leverandøren Seek4Cars ønsker dialog med kunder og samarbejdspartnere, men har også et godt messetilbud med til værkstederne.

NETTET - Vi ønsker at skabe kontakt... Jeg ved godt, at det lyder som en reklame for en el-installatør, griner Kim Espersen, men nu spurgte du jo selv, og så er det sandt!

Kim Espersen er direktør for Seek4Cars, et IT-firma, der leverer IT løsninger til autobranchen. Seek4Cars deltager på FTZ messen for sjette år i træk. Fokus har været det samme i alle år: At skabe kontakt til både nye og nuværende kunder og samarbejdspartnere. Tilstedeværelsen på messen skaber dermed både potentiale og kontinuitet.

I posen med potentiale er blandt andet afsætning af nye kædehjemmesider til kædeværksteder under FTZ. Værkstedskæderne AutoMester og Din Bilpartner har begge været igennem en større proces og har lanceret både ny kædeportal såvel som værkstedshjemmesider i 2018. Hos Hella Servicepartner har man

fået en ny visitkort-hjemmeside og opgraderet portalen med ny værkstedsvisning. Alt via samarbejde med Seek4Cars.

- Vi forventer, at mange vil benytte sig af tilbuddet om 50 procent messerabat, fortæller Kim Espersen. Under hele messen vil Automester- og Din Bilpartner-værksteder således kunne få kreeret en spritny hjemmeside til halv pris.

- For et mindre værksted er det altså en hel del olieskift, der kan spares på den konto, smiler Kim Espersen. Seek4Cars får også altid rigtigt mange værdifulde tilbagemeldinger fra nuværende kunder. Mange benytter messen til at komme med feedback og ønsker til allerede implementerede løsninger og idéer til fremtidige. - Vi har også selv rigtigt meget ud af at stå ansigt til ansigt med vores kunder. IT er sådan en sær størrelse, som kan være svært rigtigt at komme under "motorhjelmen" på for udenforstående. Det er ofte nemmere at forklare, hvordan tingene hænger sammen - eller ikke hænger sammen - når vi står overfor hinanden, siger Kim Espersen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109