23948sdkhjf

Milepæl for elbilsalget nået

Over 1000 elbiler er solgt i år - bilimportørerne beder politikerne droppe forstyrrende politiske stop&go-signaler. Plug-in bilsalget i hastig vækst.

STATISTIK 169 elbiler kom ud at køre på de danske veje i oktober. Dermed har vi rundet en milepæl med over 1.000 solgte elbiler i år - helt specifikt 1.099 styk. På trods af en stigende grøn interesse hos danskerne er der stadig lang vej endnu for et boom i elbilsalget, og det skyldes ganske enkelt usikkerhed i markedet, mener bilimportørerne. De melder om stigende interesse for elbilerne i forbindelse med det store klimafokus, som skubber i, hvad branchedirektør Gunni Mikkelsen, De Danske Bilimportører, kalder den rigtige retning.

- Hvis vi skal nå regeringens målsætning om en halv million elbiler i 2030, kræves der mere gennemgribende og langsigtede løsninger, end vi har set de seneste år. Den førte politik har medført "stop&go" for salget af de grønne biler. Vi ønsker at få gang i et stabilt go’, så elbilerne i større grad indtager de danske veje. Det kræver den nødvendige tryghed og stabilitet for forbrugerne og branchen, der skal investere markant - det sikres kun med langsigtede rammer og forudsigelighed, siger Gunni Mikkelsen.

Markant plug-in vækst

Især plug-in hybridbiler har været populære i år, hvor 2.798 af denne type opladningsbiler har fået nummerplader på i år. Sammenlignet med hele sidste års salg på 621 er der sket en markant vækst. I oktober blev det dog kun til 151 plug-in biler, hvilket primært skyldes, at fabrikkerne ikke kan følge med den store efterspørgsel. Det betyder formentlig også, at årets sidste måneder bliver på lidt højere niveau, mener De Danske Bilimportører.

- Vi har set, at danskerne virkelig har taget opladningshybriderne til sig i år. Plug-in bilerne kan være en fornuftig trædesten på vejen mod de rene elbiler, da opladningshybridbiler giver en tryghed hvad angår rækkevidde og tankning, og samtidig kan man øve sig i el-teknologien og blive mere fortrolig med den, så familiens næste bil måske bliver en ren elbil, siger Gunni Mikkelsen. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14