UDDANNELSE  Flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse. Med det formål for øje er regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, De Radikale og SF blevet enige om en ny aftale for erhvervsuddannelserne.  

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) mener, at aftalen gør op med "uddannelsessnobberiet".

- Der er ikke længere noget, der er finere end noget andet, siger Merete Riisager.

Ministeren forventer, at flere unge vil vælge en erhvervsuddannelse fremover. 

- Jeg tør godt lægge hovedet på blokken og sige, at det kommer til at gå fremad, siger Merete Riisager.

Aftalen betyder blandt andet, at folkeskoleeleverne kan tage valgfag på erhvervsskolerne. Og der indføres en obligatorisk prøve i praktisk-musiske valgfag i ottende klasse.

Dansk Folkepartis ordfører, Marlene Harpsøe, kalder aftalen "kanon god".

- Men vi har stadig en vej at gå i forhold til uddannelsessnobberi. Der er ingen tvivl om, at der stadig er forældre, der kun ser en vej at gå for de unge. Og det er gymnasiet, siger hun.

- Jeg har en klar forventning om, at søgningen til erhvervsuddannelserne vil øges. Men den her aftale kan ikke stå alene, siger hun og henviser til skærpede adgangskrav til gymnasierne, som blev indført for et par år siden.

Erhvervsuddannelsesordfører Mattias Tesfaye (S) har mere beherskede forhåbninger til aftalens betydning.

- Jeg tror ikke, at aftalen kommer til at få flere til at søge ind. Men den vil få færre til at falde fra. Fordi de grundforløb, eleverne er på, får mere kvalitet og mere volumen, siger han.

Tesfaye, der selv er uddannet murer, er enig i, at der hersker et "uddannelsessnobberi", når de unge skal vælge levevej.

- Det er ikke noget, vi kan forandre på en dag eller to. Det har taget os to årtier at få gravet os ned i et hul ud fra en forestilling om, at det var finere at arbejde i en akademisk stilling.

SF's Jacob Mark forventer, at folkeskoler og erhvervsskoler får et tættere samarbejde fremover.

- Mange forældre og lærere kender ikke rigtig verden på erhvervsuddannelserne. Derfor er det vigtigt, at der bliver en naturlig gang for folkeskoleeleverne ude på erhvervsskolerne, siger han.

Også i forbindelse med de igangværende finanslovsforhandlinger har erhvervsuddannelserne været et tema. 

Her har regeringen og Dansk Folkeparti indgået en aftale om at afskaffe det såkaldte omprioriteringsbidrag fra 2019.

Dermed slipper erhvervsskolerne for at skulle finde to procent besparelser årligt på driftsbudgettet, som det ellers var regeringens plan.

Initiativerne i aftalen • Kommunerne får mulighed for at udbyde valgfag for elever i folkeskolens 7.–9. klasse på erhvervsskolerne. • Obligatorisk prøve i praktiske/musiske valgfag i 8. klasse. • Etablering af et nationalt program, som bliver retningsgivende for indsatser relateret til valg af ungdomsuddannelser. • Kommunalbestyrelsen forpligtes til at udarbejde lokale måltal for søgningen til ungdomsuddannelserne. • Nedsættelse af ekspertudvalg, der skal komme med anbefalinger til, hvordan 10. klasse indholdsmæssigt kan rettes imod erhvervsuddannelserne og i større omfang end i dag placeres på erhvervsskolernes lokationer. • Præmie, der skal bidrage til, at flere erhvervsskoler fremadrettet udbyder 10. klasse på vegne af kommunen. • Igangsættelse af en tilstedeværelsespakke, der skal bidrage til at nedbringe fraværet på erhvervsuddannelserne i skoleundervisningen og i skolepraktikken. • Erhvervsskolerne får ret til at udbyde selvstændige adgangskurser til voksne fra 25 år, der ønsker at søge ind på erhvervsuddannelserne. • Udvidet adgang til grundforløbets 1. del. • Nyt grundforløb med en samlet fast varighed på ti uger forud for påbegyndelse af grundforløbets 2. del. (GF+) for de lidt ældre elever. • Mulighed for, at praktikvirksomheder og kommende erhvervsuddannelseselever i løbet af udskolingen giver hinanden et praktikpladstilsagn. Kilde: Undervisningsministeriet.