23948sdkhjf

Rekord for tysk olieproducent

Olie- og additivspecialisten Liqui Moly når rekordhøj omsætning på 53,8 millioner euro via også krigsområder.

FLYDENDE 34 procent - så meget højere blev salget i oktober i forhold til året før hos tyske Liqui Moly. Årets sidste kvartal blev således indledt med en rekord, da det 61 år gamle firma i oktober omsatte for 53,8 millioner euro.

- Vores totalkoncept og det brede sortiment er bærende for denne succes, siger Ernst Prost, direktør for den tyske olie- og additivspecialist, der i Danmark sælges via grossisten Auto-G. Han roser især sin salgsafdeling, der benytter sig af mange kanaler for afsætning af de cirka 4000 produkter i paletten med motorolier, additiver, smørestoffer og pastaer, forskellige slags spray, bilplejeprodukter samt klæbe og tætningsmaterialer - alt fremstillet i Tyskland.

- Det er ikke nok kun at positionere sig på ét område, for efterspørgslen efter bestemte produkter kan hurtigt forsvinde. Derfor har vi truffet forholdsregler for at holde os på sikker kurs i økonomisk omskiftelige tider, fortæller Ernst Prost.

Også i krigsområder

Et af disse tiltag er den fortsatte udvidelse af eksportforretningen. Virksomheden vokser ganske vist på hjemmemarkedet, men her kan der kun opnås yderligere vækst gennem fortrængning. Andre regioner og lande byder på langt større potentiale. Selv i Mali og Yemen forhandler Liqui Moly sine produkter.

- Hvis man holder sig på afstand af krigen, er livet næsten normalt, tilføjer Ernst Prost.

Erfaringerne viser, at november og december giver mere moderate salgstal, men forventningen årets udgang er, ligesom sidste år, en halv milliard euro i omsætning på 120 markeder. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109