De unge vil have hurtige værksteder
Effektivitet og hurtighed. Det er det, de unge vil ha’, når det gælder værksteder, viser ugens Voxmeter-analyse
Q: Jeg forventer, at mit bilværksted…. – Personer der har svaret ”Er hurtigt og effektivt, når jeg har skader” – Fordelt på alder – Stikprøve: 17.818
UGENS TAL Da mange danskere er dybt afhængige af deres bil som primært transportmiddel, er det sjældent sjovt at skulle undvære den i for lang tid, fordi den er på værksted. Voxmeter har derfor i denne uge set på, hvor stor en andel der forventer, at deres værksted er hurtigt og effektivt, når bilen har skader.
Her spiller alder en stor rolle. Med en andel på 40,3% er det vigtigst for flest af de 18-29-årige.
Undersøgelsen viser, at andelen, der finder det vigtigt, falder med alderen. Med en andel på 31,8% er dem på +65 også den aldersgruppe, hvor færrest mener, at det er vigtigt. Værksteder kan derfor med fordel markedsføre sig på at være hurtige og effektive til de yngre bilejere. bauer