23948sdkhjf

Her bygges fremtidens el- og hybridbilhus

BMW-partneren Concept Biler ApS i Næstved investerer massivt i moderne domicil. Motor-magasinet har spurgt indehaver Henrik Johansen hvorfor.

BILHUSE Den tyske BMW fabrik har i den grad satset på el- og hybridbiler de seneste år, og er allerede nu klar med en flere modeller med alernative drivmidler. Det har fået sydsjællandske Concept Biler ApS i Næstved til at satse i samme retning.

51-årige Henrik Johansen tog således allerede for tre år beslutningen i forbindelse med firmaets nye BMW- og Mini-kontrakt, som er gældende fra 1. oktober 2018.

Firmaet holder i dag til på en 1000 kvadratmeter stor grund, hvor man bor til leje i 400 kvadratmeter på Fabriksvej 48.

Men til marts rykker bilhuset til en 20.000 kvadratmeter stor grund på Jernbuen 4, hvor man er i fuld gang med at bygge et 2600 kvadratmeter, moderne bilhus, særligt skræddersyet til el- og hybridbiler. Flytningen af det helt nye domicil i egne lokaler sker til marts 2019.

Med helt i front
- Vi servicerer også andre bilmærker, men på el- og hybridfronten har BMW en fremtrædende position, især inden for plugin-hybrid. Nu kommer bølgen for alvor, nok 2-3 år tidligere end forventet, fordi BMW er klar med alle de nye modeller. Og vi er glade for at være med i front. Førend man er klar med faciliteter til el- og hybridbiler, bliver man heller ikke besøgt. Det er vigtigt at være klar, og jeg tror helt klart, at det er den rette vej at satse, siger Henrik Johansen til Motor-magasinet.

Flytningen betyder, at BMW Næstved går fra 10 til 15 ansatte i 2019 - rekrutteringen er allerede i gang, hvad angår salg, reservedele, lærlinge og pladesmed.

- Efter at vi har fået skilte op på den nye adresse om vores nye bilhus, har vi allerede fået flere henvendelser. De nye rammer gør os mere attraktive, siger Henrik Johansen, som investerer 30 millioner kroner eksklusiv moms i det nye bilhus. Hertil kommer inventar.

Finansieringen er sikret bl.a. via Vækstfonden.

18 værkstedspladser
På værkstedsfronten går BMW Næstved fra 7 til 18 pladser, ligesom det kræver eksempelvis nye lifte en masse specialværktøj samt en højspændingstekniker uddannelse til mekanikerne som overbygning. Der kræves særlige el- og hybridbil pladser, hvor man kan arbejde på den fikserede bil fra den ene plads og på undervognen fra den anden.

Med hensyn til ladestandere går man fra 50 Ampere i de nuværende rammer til hele 600 Ampere, fordelt på 64 på hver stander, som der er syv af, forklarer Henrik Johansen, som selv har 15 års erfaring med BMW. Flere af hans svende har op til 30 års BMW-erfaring.

- Vi vil gøre meget ud af kundeoplevelse og kører en meget ren værkstedslinje, understreger han.

Leverandører af udstyr til det nye hus er blandt andre Stenhøj, Løwener, Caroliner og BMW, mens Istobal leverer den nye særlige vaskemaskine, som også bliver til eksterne kunder. Nyt til det ISO 14001 certificerede bilhus er også solceller på taget.

Kundeaftener
Som specialist inden for el- og hybridbiler vil BMW Næstved holde kundeaftener om el- og hybridbiler.

- Det bliver helt lavpraktisk med demo om faldegruber, hvad er plugin, lade-abonnementer, det mindre servicebehov og så videre. Vi strikker det selv sammen for at skabe mere fokus på emnet, forklarer Henrik Johansen og tilføjer:

- El- og hybridbiler er fremtiden. Hver gang vi får en kunde her, spørger vi automatisk først indledende til el- og hybridbil.

Det nye hus får også udstilling, udelukkende til nye BMW og Mini biler.

Allerede i år har BMW Næstved dog solgt en del nye BMW-biler, eksempelvis i3 og 330e.

På eftermarkedet forventer Henrik Johansen at øge omsætningen til 15-20 millioner kroner i 2019 - i dag ligger den på omkring 12 millioner kroner.

Concept Biler er også autoriseret skadescenter og fordelsværksted og satser i øvrigt en del på servicekontrakter.

Der forventes indvielse i Næstved den 1. maj - på firmaets otte års dag.

Artiklen er en del af temaet Fremtidens Autobranche 2018.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094