23948sdkhjf

Hæder til ung Mercedes-mekaniker

Jabbar Hassan fra Mercedes Benz CPH på Amager er netop valgt til Årets Mekanikerlærling.

MEKANIKER-HÆDER Vanen tro foregik det med et overraskelsesangreb, da Årets Mekanikerlærling i morges den 8. januar på et Mercedes værksted på Amager blev kåret af Dansk Metal og DASU (Dansk Automobil Sports Union).

Ind ad værkstedsdøren kørte den 21-årige internationale racerkører Nicolai Sylvest i en potent Mercedes GLC 63 AMG, og han kunne kåre 23-årige Jabbar Hassan som Årets Mekanikerlærling i Metal-regi, indstillet af værkstedets tillidsmand og sikkerhedsrepræsentant. Han er færdig med sin mekaniker-uddannelse senere i år. 

- Det er sjældent, man ser i lærling knokle sådan på. Han er altid smilende og en meget vellidt person, lød roserne blandt andet fra arbejdspladsen, Mercedes Benz CPH i Snorresgade på Amager, som tæller 23 medarbejdere, heraf 13 fagligt uddannede og tre lærlinge.

Tak til kollegerne

- Jeg ved slet ikke, hvad jeg skal sige. Det er første gang, jeg prøver noget sådant - jeg har åbenbart vundet mine kollegers hjerter, sagde en glad Jabbar Hassan, som tidligere har taget en gymnasial STX uddannelse, haft sin egen forretning og mistet en praktikplads, inden han kom til Mercedes Benz CPH i Snorresgade og værkstedschef Christian Schultz.

Således var han inden Snorresgade en tur via praktikcentret ved TEC i Hvidovre og leder Kenneth Monsson.

Han blev da også - ligesom kollegerne - takket af Jabbar Hassan, da han havde modtaget prisen.

Skal hyldes ved award-show

Foruden prisen, en stor flot kage og en køretur med Nicolai Sylvest i AMG’en skal Jabbar Hassan også hyldes ved Dansk Motorsport Award på lørdag den 19. januar i Docken i København.

Dansk Metal har hvert år siden 2010 kåret Årets Mekanikerlærling, som både skal være fagligt dygtig og en god kollega. Kåringen på Amager var således den 10. i rækken.

Årets Mekanikerlærling får også lov til at komme tæt på et raceteam og se, hvordan deres mekanikere arbejder.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.098