23948sdkhjf

Lavere benzinpriser holder inflationen nede

Inflationen i Danmark er blandt de laveste i EU, men forbrugerpriserne ventes at stige, spår Dansk Erhverv.

BENZINPRISER Det samlede forbrugerprisindeks steg 0,8 procent i december i forhold til samme måned sidste år.

Dermed kan der samtidig gøres årsstatus for inflationen, der ligeledes landede på 0,8 procent samlet for 2018. Det er mindre end fra 2016 til 2017, hvor de samlede prisstigninger lå på 1,1 procent.

Det fremgår af nye tal fra Danmarks Statistik torsdag morgen.

Fra november til december faldt forbrugerprisindekset dog 0,3 procent, hvor især brændstofpriserne trak ned.

Ifølge Dansk Erhverv vil en pæn økonomisk fremgang - som Danmark oplever i øjeblikket - normalt give et hårdere skub op ad på priserne.

- Men det har vi dog endnu ikke set. Det forventer vi dog, at vi kommer til at se over det kommende år, siger økonom ved Dansk Erhverv Kristian Skriver i en kommentar og tilføjer:

- Vi har set, at inflationen er begyndt at stige i andre europæiske lande, men det har ikke været lige så udbredt i Danmark, hvor inflationen er blandt de laveste i EU.

Forbrugerpriserne dækker over udviklingen i priserne på varer og tjenester.

Den lave inflation kommer de danske forbrugere til gode.

Sådan lyder analysen fra Louise Aggerstrøm Hansen, der er privatøkonom i Danske Bank.

- Det er godt nyt for de danske forbrugere, for lønningerne stiger næsten tre gange så hurtigt som inflationen.

- Kombinationen af meget lave prisstigninger og højere lønstigninger betyder, at mange oplever at få flere penge mellem hænderne, og at de penge rækker længere, skriver hun i en kommentar.

Kilde: Ritzau

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078