23948sdkhjf

30 skoleklasser skal lære om hestekræfter

Skoleprojekt er fin kobling til erhvervsuddannelser, mener AutoBranchen Danmark.

MOTORSPORT Lærerne havde svært ved at få armene ned og eleverne - både piger og drenge - arbejdede engageret, da den første skoleklasse var på gokartbanen i Herlev onsdag som et led i skoleprojektet "Hestekræfter på skoleskemaet."

En 7. og en 8. klasse fra Herlev Byskole arbejder med motorsport, motorlære og alle de afledte effekter i et tværfagligt projekt frem mod vinterferien midt i februar. Her var CO2-målinger, fysisk træning, samarbejdsøvelser og fart på programmet foruden en del spørgsmål, som skulle besvares og krævede tankevirksomhed.

For mange af eleverne ser skolelærer Bjørn Møller fra Herlev Byskole den tværfaglige undervisning og teorien blandet med praktik som et uvurderligt skridt mod en erhvervsuddannelse.

- Det er guld værd, og det giver en langt bedre forståelse. For os lærere er dette materiale utroligt håndgribeligt og supergodt. Børnene forstår det og synes, det er sjovt. Og når vi ser på det erhvervsrettede, så er det bestemt ikke for tidligt, når børnene kommer i udskolingen. De skal hjem og fortælle forældrene, at de har oplevet noget sjovt, og så bliver tankerne sporet ind på de tekniske uddannelser, siger Bjørn Møller, som også er udskolingslærer i Herlev.

Genvej til branchen

For AutoBranchen Danmark er håbet netop, at en tidlig introduktion til motorer kan give en større lyst til at gå på teknisk skole og søge ind i autobranchen. Derfor deltager organisationen sammen med Dansk Automobil Sports Union og Dansk Metal.

Efter de første timer omkring gokartbanen og i klasselokalet op til seancen på banen, har han noteret sig, at pigerne i lige så høj grad som drengene engagerer sig i arbejdet.

- Når de går i 8. og 9. klasse deltager de på skills-dagene og vi skal hjælpe dem med at finde den uddannelsesretning, som passer dem. Derfor giver det god mening, at de får smag for autofagene allerede nu. Og jeg er ikke i tvivl om, at det her vil øge kendskabet og interessen for mekanikerfaget, siger Bjørn Møller. Han fortsætter:

Hestekræfter på skoleskemaet" vil ramme i omegnen af 30 skoleklasser inden sommerferien, og det bliver rullet ud over hele landet.

AutoBranchen Danmark ser det som en mulighed for branchen til at gøre opmærksom på sig selv og måske spotte unge med interesse og flair for faget.

- Vi håber, at virksomheder i de byer, hvor skoler er med, vil se muligheden for at række ud til de unge for at se, om der skulle være en eller flere fremtidige lærlinge iblandt," siger Carsten Ritter, der er kommunikations- og udviklingskonsulent i AutoBranchen Danmark.

Hestekræfter på skoleskemaet

DASU lancerede sidste år projektet Hestekræfter - motorsport på skoleskemaet. Målet er at give folkeskoleelever landet over mulighed for at flytte undervisningen ud af de vante rammer og ud på racerbanerne. 
Projektet støttes af partnere som DINO, Dansk Metal og AutoBranchen Danmark. Foreløbig er 30 skoler tilmeldt projektet, hvor eleverne gennem flere uger skal kombinere kørsel i gokart med fysik, matematik, idræt og mange flere fag.  
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125