23948sdkhjf

Mercedes moderfirma presset på overskuddet

Den tyske koncern Daimler, bedst kendt for Mercedes-Benz, havde svært ved at tjene penge i 2018.

BILFABRIK Daimler, selskabet bag Mercedes-Benz, øgede salget moderat i 2018. Men overskuddet kunne ikke følge med, og direktøren taler om strid modvind.

Samlet steg omsætningen for Daimler med 2,4 procent til 167,4 milliarder euro - 1227,3 milliarder kroner. Nettoresultatet - det, der er tilbage, når alle regninger er betalt - faldt dog betydeligt til 7,6 milliarder euro.

- For Daimler var 2018 et år med meget modvind. Det er også afspejlet i vores resultater og aktiekurs, skriver bestyrelsesformand for Daimler og adm. direktør for Mercedes-Benz Dieter Zetsche i regnskabet.

- Ikke desto mindre stod vi imod modvinden og gjorde solide fremskridt på fremtidens kerneområder.

- Men for alle divisioner gælder det, at en overskudsgivende forretning er en forudsætning for fortsatte investeringer i ny teknologi og nye produkter.

Diesel-modstand

Modvinden er ikke mindst kommet fra den voksende modstand mod dieselbiler, der for alvor tog fart, da Volkswagen blev taget i at snyde med sine dieselbilers udledning af skadelige stoffer.

Det har ført til en generel modstand mod dieselbiler samt regulering i flere lande om, hvor specielt ældre dieselbiler må køre.

Det har blandt andet betydet, at salget af Mercedes-Benz' biler kun steg med 0,4 procent i 2018 til 2.382.800 styk.

Salget af lastvogne, busser og varevogne er dog gået betydeligt bedre, og derfor kan Daimler notere sig en samlet fremgang i salget af enheder på 2,4 procent til 3,4 køretøjer.

- På grund af udfordrende politiske og økonomiske omstændigheder - såvel som ekstraordinære udgifter i divisionerne - reflekterer udviklingen i indtjeningen ikke den stærke efterspørgsel efter køretøjer, skriver Daimler.

Kilde: Ritzau

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094