23948sdkhjf

DriveNow og car2go bliver til ShareNow

Bybils-tjenesten DriveNow slår sig sammen med car2go og skifter navn til ShareNow.

DELEBILER Bybilskoncepterne DriveNow og car2go har slået pjalterne sammen i et nyt tiltag, der har fået navnet ShareNow. I første omgang betyder det flere biler i flere byer til kunderne, men ambitionen er, at tjenesten på sigt skal være helt elektrisk og helt selvkørende.

De tyske firmaer bag de to tjenester - BMW Group og Daimler AG - vil investere mere end syv milliarder kroner i ShareNow-projektet, der knopskyder med fire nye tjenester, nemlig ReachNow der tilbyder løsninger på tværs af transportformer, ChargeNow til opladning, FreeNow til taxikørsel- som konkurrent til og ParkNow til deling af parkeringspladser.

- Ved at skabe et intelligent netværk af fælles tjenester vil vi være i stand til at forme den nuværende og fremtidige mobilitet i byerne og drage størst mulig udbytte af de muligheder, der er åbnet ved digitalisering, tjenester og kundernes voksende mobilitetsbehov, siger Dieter Zetsche, der er CEO for Daimler AG, i en pressemeddelelse.

Aftalen får ikke umiddelbart den store betydning i Danmark. Her var car2go ellers først med sine små Smart bybiler i København, men lukkede biksen efter bare 17 måneder i januar 2016. Det skete blandt andet fordi firmaet ikke kunne nå til enighed med Københavns Kommune om betaling for parkering.

Det er gået bedre for DriveNow, der har formået at bide sig fast siden introduktionen i København september 2015. Tjenesten drives herhjemme af Trafikselskabet Arriva, Rejsekortet og BMW og bestod i begyndelsen udelukkende af elektriske BMW i3-biler, men er siden udvidet til også at omfatte Mini’er og BMW serie 1-biler.

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109