23948sdkhjf

Audi åbner flexleasing-center

Altid 25 let brugte Audier på Turbinevej i Gladsaxe.

LEASINGBILER Fredag den 15. marts slog Audi dørene op til Danmarks største ekspertcenter indenfor flexleasing, Audi Approved:flexleasing Center på Turbinevej 9 i Gladsaxe.

Det 1000 kvadratmeter store showroom i Gladsaxe vil altid have minimum 25 veludstyrede og let brugte Audier udstillet og klar til prøvekørsel samt specialuddannede flexleasingrådgivere klar til at rådgive om konceptet.

Der er efterhånden en lang række muligheder, når det kommer til måden, hvorpå man kan erhverve sig en Audi. Mulighederne tæller blandt andet Audi select, som er seks måneders leje, privat- og erhvervsleasing samt salg af både nye og brugte Audier.

Audi Approved:plus er det kendetegnende navn for let brugte Audier, som er certificeret af Audi selv.

For nogle år siden introducerede Audi så Audi Approved:flexleasing-konceptet, som er mærkets eget tilbud til de kunder, der ønsker at flexlease en brugt Audi - typisk biler med lidt flere hestekræfter og udstyr end gennemsnittet.

En hel del kunder

Og de kunder findes der faktisk en del af, idet der årligt er cirka 2000 Audi-kunder, som tager til udlandet for at finde den helt rigtige Audi at importere hjem til Danmark.

Konceptet har indtil nu levet via Audis i alt otte autoriserede forhandlere samt online, hvor man på Audi Approved:flexleasings hjemmeside har kunnet søge på specifikke modeller, og nu er tiden altså kommet til, at Audi åbner dørene til et helt nyt center dedikeret specielt til flexleasing-konceptet.

- Vores kunder har længe efterspurgt muligheden for at kunne besøge et fysisk Audi-univers, hvor man kan få lov til at se et udvalg af biler, køre en tur samt få en snak med specialiserede rådgivere. Det ønske er vi glade for nu at kunne imødekomme på allerbedste vis, siger Jens Petersen, chef for Audi Approved:flexleasing.

Kun originale dele

Audi Approved:flexleasing baserer sig på de traditionelle flexleasing-principper, men udmærker sig blandt andet ved at have en 24 måneders (40.000 km) service- og reparationsaftale inkluderet i aftalen. Samtidig er det specielt uddannede og certificerede Audi-rådgivere, der sætter en realistisk restværdi på bilen.

Konceptet er desuden karakteriseret ved, at det, som navnet indikerer, udelukkende er Audi Approved:plus-biler, der indgår i leasingaftalerne, hvilket betyder, at bilerne er gennemtjekkede af uddannede Audi-specialister og kun indeholder originale Audi-dele.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.098