23948sdkhjf

Genan på opkøb

Dansk selskab køber dæk-genvindingsvirksomheden BioSafe af portugisiske Nors.

SKROTDÆK Den danske miljøvirksomhed Genan Holding A/S og den portugisiske leverandør af transportløsninger og maskineri til bygge- og anlægsindustrien, Nors S.A., har underskrevet en bindende aftale, der betyder, at Genan opkøber Nors’ datterselskab BioSafe - Indústria de Reciclagens S.A., som driver Portugals største dækgenvindingsfabrik. Overtagelsen forventes at finde sted ultimo april 2019, hvorefter Genan på verdensplan vil råde over i alt seks genvindingsfabrikker.

For Genan har opkøbet af BioSafe været et logisk næste skridt. Solide regnskaber og en produktion, der nærmer sig maksimal kapacitetsudnyttelse, har fået Genans ledelse til at se sig om efter nye muligheder.

Glæder sig

Koncerndirektør hos Genan, Poul Steen Rasmussen, glæder sig derfor over at kunne offentliggøre overtagelsen:

- Med en produktionsenhed i Sydeuropa vil vi øge vores samlede produktionskapacitet, og vi vil også øge vores konkurrencedygtighed både lokalt samt på forskellige eksportmarkeder, idet fragtomkostningerne for mange kunder er et afgørende parameter, siger han.

- Genans strategiske fokus er fortsat at optimere og udvikle vores kerneforretning. Vi prioriterer at styrke vores innovation, udvikle nye produkter og finde nye, miljøvenlige anvendelsesmuligheder for recirkulerede, udtjente dæk. For vores udviklingsafdeling vil opkøbet af BioSafe fabrikken betyde, at vi får tilført nogle højst kompetente ressourcer - og vil kunne sammensmede idéer, arbejdsindsats og erfaringer, tilføjer han.

Stolte

Koncerndirektør for Nors, Tomás Jervell, understreger det strategiske grundlag for salget af genvindingsfabrikken:

- Vi er meget stolte af det, vi gennem årene har opbygget i BioSafe, sammen med både den samlede medarbejderstab og BioSafes ledelse. BioSafe falder dog uden for Nors’ kerneforretning, og det er nu tid til at komme videre. Det glæder mig at kunne overdrage BioSafe til en så velrenommeret koncern som Genan. BioSafe vil med dette ejerskifte kunne nå helt nye højder, udtaler han.

Genan

Genan Holding A/S er moderselskab i miljøvirksomheden Genan, der er verdens største, højteknologiske recycler af dæk.

Bæredygtighed er kerneværdien i Genan-koncernen, og Genan er ved ressourceudnyttelsen af de enorme mængder udtjente dæk med til at løse et omfattende, globalt problem. Virksomheden kan med sin samlede produktionskapacitet årligt oparbejde 375.000 tons dæk.

Dækgenvindingsvirksomheden BioSafe blev grundlagt i Portugal i 1997. BioSafes samlede produktionskapacitet udgør 25.000 tons dæk årligt.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11