23948sdkhjf

Kias bedste servicerådgiver

Vinderen af dette års danske finale af Kia Service Advisors Skills Cup blev Alexander Fleisher fra Andersen & Martini.

SERVICE Fredag den 8. februar 2019 var Kia Import Danmark AS, Fredericia ramme om afholdelsen af den danske finale af Kia Service Advisors Skills Cup 2019.

Deltagerne i finalen var på forhånd udvalgt ved en teoretisk indledende runde blandt landets mere end 50 autoriserede Kia værksteder.

Vinderen blev Alexander Fleisher fra Andersen & Martini i Glostrup, mens de næste pladser gik til Lars Schmidt fra Jes P. Jessen i Åbenrå og Søren Tang Sørensen fra Bjarne Nielsen A/S i Skive.

Finalisterne ankom til Kia Import Danmark AS i Fredericia tidligt om morgenen. Og efter en kort velkomst og introduktion af dagens forløb, gik deltagerne i gang med dagens prøvelser. Finalen var delt op i en teoretisk del og en praktisk del.

I den teoretiske del skulle deltagerne bevise deres kunnen og viden omkring Kias politikker og procedurer til optimal håndtering af Kia-kunder, ved at besvare en række vanskelige spørgsmål.

I den praktiske afdeling skulle deltagerne via rollespil, demonstrere deres overblik og korrekt håndtering af kunder efter Kias såkaldte "Family-Like Care" og KARiSMA" filosofier. Alle deltagere udviste stort overblik og indsigt i Kias procedurer og filosofier.

Skal dyste i Korea
Alexander Fleisher skal som vinder repræsentere Danmark ved den verdensomspændende finale af Kia Service Advisors Skills Cup 2019 i Korea. Her skal han konkurrere mod vinderne fra en mængde andre lande, for endeligt at kunne kåre verdens bedste Kia Servicerådgiver.

- Jeg er ikke i tvivl om, at Alexander vil repræsentere Danmark på fornemste vis. Under såvel den indledende runde, som i finalen, har alle deltagerne udvist stor viden om Kias biler. Alle servicerådgiverne, som deltog i konkurrencen, er af utrolig høj standard. Vi har længe vidst dette hos KIA Import Danmark AS, nu er der bare sat navn på de bedste, siger servicechef hos Kia Import Danmark AS, Frans M. Sørensen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.764