23948sdkhjf

Nordjysk bilhus fejrer 80 års dag

N.O. Jensen A/S fejrer jubilæum med åbent hus for hele familien den 4.-5. maj.

MÆRKEDAGE Siden 1939 har N.O. Jensen A/S i Aalborg leveret køretøjer til nordjyderne, og det markeres med en stor jubilæumsfejring og aktiviteter for hele familien.

Når N.O. Jensen A/S i Aalborg slår dørene op til det store åbent hus i weekenden den 4.-5. maj, så er det for at markere, at det i 2019 er hele 80 år siden virksomheden blev startet. Niels Olav Jensen, som er morfar til de to nuværende indehavere, Søren og Lars Bohl, startede virksomheden i en lille baggård i Sankelmarksgade, hvorfra han solgte og servicerede motorcykler.

Motorcyklerne blev sidenhen udskiftet til bilmærket NSU, som i løbet af årene blev udskiftet til henholdsvis Mazda, Suzuki og Hyundai, der også i dag er de tre mærker, der forhandles i forretningen.

Udover salgsafdeling fordeler virksomhedens 60 ansatte sig på salgs- og mekaniske værksteder, klargøring, pladeværksted, bogholderi, marketing, administration samt indskrivning og kundemodtagelse.

Ved samme anledning fejres det også, at Søren og Lars Bohl har været indehavere af forretningen i 25 år, efter de købte virksomheden af deres morfar tilbage i slutningen af 1993. I dag er begge brødre stadig en del af den daglige drift i tæt samarbejde med direktør Heine R. Hansen, som blev ansat i slutningen af 2017.

Hylder ansatte og kunder

- For os handler det ikke kun om at fejre virksomhedens 80-års jubilæum, siger direktør Heine R. Hansen.

- Det handler i høj grad også om at hylde både de medarbejdere, der hver dag gør en kæmpe indsats, og de kunder der trofast igen og igen viser os deres tillid ved at både købe og få serviceret deres biler hos os.

Der er da heller ikke sparet på noget, når jubilæumsweekenden løber af stablen. Her bydes blandt andet på pop-up køkken, smagsprøver på gin og rødvin, jazzmusik, Dinitrol, Bridgestone, Applus, Sigurd Müller Vinhandel, Saphe, pølsevogn og en hoppeborg samt søndag grill og trommeshow. Der vil nemlig også være besøg af MX-5 Club Denmark og Mazda Classic Cars om lørdagen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.397